På kanten af småt brændbart

Case: AVV

Kunde: 

Affaldsselskabet Vendsyssel Vest 

Kompetencer:

Responsivt, websites, softwareudvikling 

Projektansvarlig: 

Rasmus Bollerup 

AVV 

For AVV, Affaldsselskabet Vendsyssel Vest, er det ikke bare et spørgsmål om at levere gode affaldsløsninger til borgere og erhvervsliv i regionen. Det er holdnings- og adfærdsændringer hos selskabets brugere, som for alvor tæller. ILLUMI har leveret AVVs nye website, som skal være med til at løfte den opgave fremover.

 

Husker din stamplads 

Ikke overraskende er den mest efterspurgte information på AVV's hjemmeside, noget så jordnært som åbningstiderne på de mange genbrugspladser i området. Derfor husker hjemmesiden, ved hjælp af en cookie, den besøgendes stamplads efter første besøg og kan så vise dagens relevante åbningstider allerede på forsiden næste gang du besøger siden. Et simpel men effektiv løsning på en af de mest efterspurgte funktioner.

 

Motiverer til genanvendelse 

Men hvordan får man folk til at smide mindre ud og genbruge mere, for det er jo det, det handler om; forebyggelse, genbrug og genanvendelse. Først og fremmest har AVV forfattet en lang række informerende og motiverende artikler, som hver især går i dybden med nogle af de problemer, vi alle støder ind i, når vi skal finde praktiske løsninger på minimering af affaldsmængden i dagligdagen. Hvordan indretter jeg mig med et godt sorteringssystem derhjemme, hvordan undgår jeg madspild, hvad nytter det og hvad får jeg egentlig ud af det?

Artikler i forlængelse af hinanden 

Alle disse emner og flere til bliver behandlet på hjemmesiden og er bundet sammen af en række tags, som binder artiklerne sammen med andre relaterede artikler og præsenterer dem i forlængelse af hinanden uden, at den besøgende skal skifte side. Det fungerer ganske enkelt på den måde, at når en læser er nået bunden af en artikel, loades den næste relevante artikel ind i bunden og læseren kan nu fortsætte sin læsning. Dette bliver ved så længe der er nye artikler med samme tags. Prøv selv at læse artiklen om Indretning af sortering derhjemme. For når vi nu endelig har fanget folks interesse kan vi jo lige så godt prøve at holde på dem.

 

Stavefejlskorrektion 

En anden feature på sitet er Illumis standardsøgning med stavefejlskorrektion, som sikrer at en søgning på "genbugsplads" selv foreslår en søgning på "genbrugsplads" i stedet. Simple slåfejl fra brugerne er ofte årsag til manglende søgeresultater, hvilket er løst med denne funktion, som efterhånden er standard i alle Illumis løsninger.

Har du spørgsmål?

Så giv os endelig et kald. Der er ingen dumme spørgsmål, og vi tager gerne en snak om hvad vi kan gøre for dig.

Telefon: +45 41 33 52 52
E-mail: rrb@illumi.dk

Rasmus Bollerup
Projektansvarlig