Umbraco-site-cfl.jpg

Center for Ledelse

Fantastisk projektledelse var meldingen fra Center for Ledelse efter samarbejdet omkring nyt Umbraco website

Center for Ledelse - CfL er Danmarks førende ledelseshus, der udvikler exceptionelle ledere og organisationer via rådgivning, uddannelse og netværk. CfL er også klubhus for ledere, der vil arbejde med udvikling baseret på den bedste praksis.

I kernen af CfL er et stærkt ledelsesfagligt miljø, der består af specialister i en lang række ledelsesdiscipliner. Uden om CfL er ca. 900 danske offentlige og private virksomheder, der lærer med og af hinanden via CfL.

Udfordringer

  • Manglede digital platform til kommunikation og branding
  • Tung og manuel administration af kursustilmeldinger
  • Manglede mulighed for at opsamle nye leads via websitet

Løsninger

  • Responsivt Umbraco CMS website
  • Integration til kursusmodul
  • Online-tilmeldingsfunktionalitet
  • Sprogversionering
  • Design og visuel identitet

Da vi mødet CfL første gang, stod de overfor at skulle forny, forenkle og fremtidssikre deres digitale, kundevendte platform. Ledelseshuset havde brug for en digital platform til bl.a. at administrere de mange ”touch points” med medlemsvirksomhederne og kontakten med de mange ledere.

Vi leverede tre websites i fuldt responsivt design: CfLs ledelses hovedsite, en engelsk-sproget version og websitet blanchardinternational.dk. Leverancen omfattede også integration til nyhedsbrevssystemet Ubivox og et avanceret kursussystem. Det hele blev bygget op i Umbraco CMS.

Et af de væsentligste mål med projektet var netop, at websitet problemfrit skulle kunne tilgås fra forskellige enheder. Resultatet ser med ledelseshusets egne ord ”brandgodt ud”.

”Illumis projektledelse var helt fantastisk. Dér nærmest dumpede andre bureauer i sammenligning. Illumi greb fra starten opgaven rigtig godt an, og der blev knoklet igennem”
Jette Hartvig Stakemann, Marketingchef hos CLF

State-of-the-art teknik til god ranking

Sammen med CfL havde vi fra starten fokus på SEO og lagde afgørende vægt på, at den samlede tekniske løsning skulle blive state-of-the-art som fundament for en god ranking i søgemaskinerne. Der er arbejdet intensivt med at opnå hurtige svartider og ordentlig indeksering, ligesom back-end giver websitets redaktører de nødvendige håndtag til at lave godt redaktionelt indhold til søgemaskinerne.

Som led i projektet kondenserede CfL sitets indhold fra 4500 til 1500 sider, så indholdet blev mere overskueligt og mere målrettet og tilgængeligt for brugerne. Derfor var det vigtigt, at ibrugtagningen af det nye site var en håndholdt proces med intenst fokus på så vidt muligt at videreføre det gamle sites ranking.

”Da vi fik kontakt med Illumi, stod det hurtigt klart, at de var en ledende leverandør med god ekspertise og en fleksibel arbejdsform. Derfor faldt valget på Illumi som ny leverandør på hele den tekniske implementering. Og de gjorde et virkelig godt stykke arbejde”
Jette Hartvig Stakemann, Marketingchef hos ClF

Et responsive design har boostet mobiltrafikken

For CfL skal websitet løse flere meget vigtige opgaver. Kunderne skal kunne komme i kontakt med ledelseshuset, de skal nemt kunne finde de materialer, de skal bruge, og ”call-to-action” skal appellere. Derfor var det vigtigt, at der udover forenkling af eksisterende indhold også blev tænkt over og designet efter, at det skulle være nemt for ledelseshusets redaktører hele tiden at opdatere indholdet.

I udgangspunktet stod valget mellem Sitecore og Umbraco, begge CMS’er som ILLUMI er certificeret ekspert i. Valget faldt på Umbraco, blandt andet fordi systemet er intuitivt, logisk og nemt at arbejde i for medarbejdere, der er eksperter på redaktionelt indhold, men ikke nødvendigvis på back-end IT-systemer. 

CfL peger på, at Illumis responsive design er blevet taget godt imod af ledelseshusets kunder. Siden lanceringen har der været et stort boost i trafikken til hjemmesiden fra mobile enheder. Samtidig bruges sitet mere præcist, brugerne downloader i stigende grad ledelseshusets materialer til mobile enheder, og kunderne har i det hele taget reageret meget positivt på den nye hjemmeside.

Indhold relateret til kursusmoduler og uddannelsessektoren

Indhold relateret til Umbraco CMS