SEO-content.jpg

Finanssektorens Uddannelsescenter

Digital udviklingsrejse endte med en en fleksibel Sitecore CMS løsning

Hos Finanssektorens Uddannelsescenter kan ansatte i 90 forskellige danske pengeinstitutter uddanne sig i alt fra pension til Master i Ledelse. Hvert år tager tusindvis af medarbejdere en uddannelse hos den førende uddannelsesinstitution.

Vi har bygget den Sitecore-platform, der samler det hele i én informations-infrastruktur. Dét, har for alvor sat strøm til finanssektorens uddannelsesaktiviteter.   

Partner på rejsen

Vores første opgave var at forstå teknikken bag og problemerne med uddannelsescentrets hidtidige spindelvæv af forskellige ældre IT-systemer, der var leveret af en skov af forskellige leverandører.

Efter en grundig analyse startede en lang udviklingsproces mod en ny IT-platform, hvor grundpræmissen var, at hele kursusadministrationen skulle konsolideres i to platforme med kun to softwareleverandører.

"Kravet var bl.a., at platformen skulle integrere hjemmeside, kursusadministration og kundeportal i en automatiseret proces, så kursister og medarbejdere kun skal forholde sig til tingene ét sted. Det krav har Illumi klaret rigtig godt”
Morten Lundgaard, IT chef hos Finanssektorens Uddannelsescenter

Uddannelsescentret havde lavet en grundig behovsanalyse og lagt en ny IT-strategi. På den baggrund faldt valget på Sitecore som CMS, fordi platformen kunne understøtte alle dele af centrets digitale aktiviteter – fra kursisternes oprettelse til udsendelse af nyhedsbreve.

Hele pakken

Vi leverede en samlet løsning; Idé og sparring, teknisk informationsarkitektur, design, integration, kodning og implementering samt løbende drift og vedligehold.

Den nye løsning sikrer, en god og omfattende integration af funktionaliteter på tværs af alle sites, ligesom platformen håndterer bl.a. single sign-on, oprettelse af brugere og et omfangsrigt kursus- og uddannelseskatalog.

"Illumi har været fleksible og imødekommende og har en særlig evne til at møde deres kunde i øjenhøjde. Det har vi været virkelig godt tilfredse med"
Morten Lundgaard, IT-chef hos Finanssektorens Uddannelsescenter

Bedre data anvendes til nyhedsbreve

Førhen udsendte man generelle nyhedsbreve til alle brugere. Nu opsamler og præsenterer systemet data om besøgsmønstre på websitet, og kører dem sammen med data fra CRM’et. Det betyder, at uddannelsescentret kan skræddersy nyhedsbreve og anden information meget mere præcist til de enkelte brugere.

Løsningen har fokus på UX design, og har en langt bedre brugervenlighed end det tidligere site, til stor glæde for sektorens kursus- og uddannelseskunder.

En vellykket udviklingsrejse

”Det har været lidt af en udviklingsrejse fra den gamle platform til den nye. Vi havde tillid til, at Illumi kunne tage rejsen og ønskede ikke at gå sammen med en kæmpestor IT-partner. Man må sige, at Illumi levede op til tilliden. På hele ruten har de kunnet skalere i forhold til de krav, vi havde,” slutter IT-chef Morten Lundgaard.

Relateret til Sitecore CMS

Læs også disse cases fra uddannelsessektoren