small_hotel.jpg

Small Danish Hotels

Ny CMS platform skabte en vækst på 49% i kundekonverteringerne

Det er efterhånden velkendt, at IT-projekter ofte kører skævt, fordi der er uklarhed om krav og forventninger til opgaven. Derfor er evnen til at sætte sig i kundens sted ikke nogen uvæsentlig kompetence hos en IT-leverandør.
Da vores samarbejde med Small Danish Hotels begyndte, var det netop oplevelsen af at være forstået, der var den afgørende grund til, at vi blev valgt som leverandør til Small Danish Hotels' nye webplatform. 

Small Danish Hotels samler godt 100 af Danmarks skønneste små kroer, hoteller, herregårde og slotte - håndplukket til et unikt samarbejde i dansk turisme. Et par jyske kroer grundlagde samarbejdet for en del år siden for at hjælpe hinanden med at få flere gæster. Siden har samarbejdet bredt sig til hele landet og til andre overnatningskategorier, også hoteller i hovedstaden. Efterhånden er Small Danish Hotels’ udbud vokset til ca. 4.000 værelser over hele landet - alle klassificeret med mindst 3 stjerner. Udover et meget højt ”bundniveau” på kvaliteten har samarbejdets medlemmer også det til fælles, at de byder på charme, nærvær og varme og lægger vægt på personlig betjening og godt værtskab.

"Illumi har mod til at sætte rammerne og give et kvalificeret modspil, og de leverer en høj faglighed uden nogensinde at foregive, at de er mere, end de er. Vores site er jo meget mere end en hjemmeside – det er en platform med tung databearbejdning og systemintegration, der skal kunne opfylde folks drømme om en god oplevelse på et af vores overnatningssteder."
Morten Nielsen, IT chef hos Small Danish Hotels

En skarp digital profil er en vigtig konkurrenceparameter

Hvis der er et sted, hvor kontakten med kunden for længst er digitaliseret ud i yderste led, er det i den del af oplevelsesøkonomien, som handler om rejser. Derfor er et oplevelsesunivers, som det Small Danish Hotels tilbyder, afhængig af en både fængende og funktionelt velfungerende digital platform.

Smalldanishhotels.dk er meget mere end et traditionelt website. Sitet er f.eks. tæt integreret med bookingsystemet Sabre SynXis, hvor kunderne enkelt og overskueligt kan søge information og booke overnatninger og ophold hos de enkelte kroer mv. direkte på sitet. 

Datatung kommunikation i real-time      

Vores løsning importerer samtidig ca. 20.000 turistattraktioner over hele Danmark fra VisitDenmark og vises i flere sprogversioner som en naturlig del af indhold på smalldanishhotels.dk.

Når en turist googler et emne af interesse, rangerer Small Danish Hotels derfor ofte højt på søgeresultaterne, fordi vi har knyttet Small Danish Hotels’ gode overnatningstilbud tættere sammen med tusindvis af forskellige, lokale attraktioner og oplevelser landet over.

Krydsreferencen mellem alle hoteller og attraktioner betyder, at kunden kan se alle nærliggende attraktioner på hvert hotels visitkort, og tilsvarende alle de nærmeste Small Danish Hotels på attraktionernes hjemmesider.    

Det er datatung kommunikation, men vi har skabt en løsning, hvor kunderne oplever god service og brugervenlighed i form af et velgennemtænkt UX-design. De fleste folk er i dag vant til at kunne booke rejser og oplevelser på et stort udvalg af rejsesites. Derfor kræver mødet med kritiske rejsekunder, der rask væk spreder ris og ros på sociale medier, en ekstremt velsmurt digital platform.

"Siden Illumi fik chancen, har de ikke skuffet os. Selv supporten kører gnidningsløst. Det giver bare en stærk tillidsrelation i samarbejdet [...] Beviset findes i konverteringsraterne på sitet. De steg med næsten 49%, efter vi gik i luften med den nye løsning."
MORTEN NIELSEN, IT-CHEF HOS SMALL DANISH HOTELS

'Perfekt' rating på Trustpilot

Trustpilot, bekræfter kundernes oplevelse af en god brugervenlighed på smalldanishhotels.dk. ”Super nem og effektiv hjemmeside”, ”Super hjemmeside” og ”Nemmere kan det ikke blive” er blot et lille udpluk af de glade kundeanmeldelser, der samlet set giver sitet karakteren 'perfekt'.

En af årsagerne til topkarakteren er Small Danish Hotels’ gavekort-webshop, som spreder begejstring blandt kunderne, og som i øvrigt leverer et godt cash flow til foreningen. Vi udviklede et system, der ikke fandtes i markedet, så kunderne uden ventetid kan printe gavekortet selv – f.eks. på vej ud ad døren til en fødselsdag.  

Desuden skal de enkelte medlemshoteller til hver en tid kunne overskue, validere, indløse og opdele gavekortene. Det sikrer vores intranetsystem, som er en del af den samlede leverance til Small Danish Hotels. Platformen integrerer også webshoppen til Dynamics C5 med ordre- og varedata og håndterer rabatkoder på de samarbejdsaftaler, som Small Danish Hotels har med Club Matas, Forbrugsforeningen, FDM, Ældresagen m.fl.