Illumi performance check

Performance check

Med et performance check får du et løbende overblik over din webplatforms performance og generelle tilstand

Den vigtigste årsag til løbende at tjekke tilstanden af din webplatform er at sikre den allerbeste oplevelse for dine besøgende og brugere. En anden vigtig årsag er at sikre, at tilgængelighed og hastighed lever op til de gængse standarder for god performance.

Dårlig performance påvirker nemlig ikke kun brugeroplevelsen, men også din ranking i Googles søgeresultat. Det er derfor svært at finde argumenter for, hvorfor du IKKE løbende bør holde et vågent øje med webplatformens performancemæssige tilstand. 

Performance er afgørende for succesraten

Web-performance spiller en afgørende rolle for succesraten i ethvert online eventyr, fordi vi ønsker, at brugerne skal opleve en meningsfuld interaktion med vores webplatform.

Driver du en webshop, ønsker du, brugerne skal købe. Driver du et socialt netværk, ønsker du, brugerne skal interagere med hinanden. Blogger du, ønsker du, brugerne skal læse dine artikler.

Brugerne forventer til gengæld, at platformen er optimeret og performer på en sådan måde, at de let og hurtigt kan foretage de handlinger, som i udgangspunktet var formålet med besøget.

I beste fald kan et dårligt optimeret website forårsage en lidt ringere brugeroplevelse og lidt længere loadtider. I værste fald kan websitet være nærmest utilgængeligt eller så langsomt, at brugerne bouncer og konverteringsraten styrtdykker.

Der er lavet mange analyser, der viser, hvilken indflydelse bl.a. hastighed har for bounceraten og konverteringen, og det er ingen hemmelighed, at der - når det gælder hastighed - nærmest er nultolerance hos brugerne. Her er nogle håndgribelige eksempler fra Hubspot:

  • 47% af kunderne forventer en loadtid på under 2 sekunder
  • 1 sekund hurtigere, kan betyde 7% flere konverteringer og større indtjening
  • 1 sekund langsommere, kan betyde 11% færre sidevisninger
  • 79% af kunder, der oplever en utilfredsstillende performance, vil være mindre tilbøjelig til at handle på websitet igen.

Hvad indeholder et performance check?

Performance check er en løbende service, vi tilbyder vores kunder. Med faste intervaller overvåger vi vores kunders webplatforme og udformer en rapport på baggrund heraf. Du undgår dermed at skulle holde dig orienteret om ændringer i alle de mange standarder, en webplatform skal leve op til. Alene Google har mere end 200 rankingfaktorer, der konstant udvikles og ændres, for at optimere brugernes søgeoplevelser. Hertil kommer ændringer i forskellige tekniske webstandarder, som alle platforme bør overholde.

Hos Illumi udarbejder vi en grundig performancerapport, som indeholder status på mere end 30 analysepunkter, der er kritiske i forhold til platformens performance og brugervenlighed. De mere end 30 parametre er overordnet opdelt i 5 hovedkategorier:

  • On-page SEO
  • Teknisk SEO
  • Teknisk performance
  • Drift
  • Sikkerhed

Vi betragter performanceporten som et vigtigt redskab, du kan bruge til at kvalificere arbejdet med optimering og vedligeholdelse af din webplatforms overordnede performance. Vedligeholdelse af en webplatform er en alt for ofte overset disciplin, og uden prioriterede ressourcer vil platformen over tid gå i forfald. Læs mere om websitevedligeholdelse

Performancerapportens opbygning

Hvert analysepunkt består af:

  • en statusfarve
  • en definition af analysepunktet
  • en præsentation af resultatet
  • vores anbefalinger til handling

Vi implementerer ikke pr. automatik ændringer på baggrund af performancerapporten. Formålet er udelukkende at give dig grundlag for at træffe beslutning om videre implementering, rådgivning eller anden gennemførelse af vores anbefalinger.

eksempel servicerapport 1
Servicerapport eksempel 2

Statusfarver

Hvert analysepunkt er markeret med en statusfarve i forhold til, hvor kritisk vi vurderer, at tilstanden er.

Rød
Status er kritisk, og vi anbefaler umiddelbar handling.

Gul
Analysepunktet er vigtigt og værd at handle på, men ikke afgørende for web-applikationens generelle drift.

Grøn
Alt er godt.

Performancerapportens data

Vi udarbejder rapporten med udgangspunkt i en række standardiserede værktøjer som Google Search Console, Screaming Frog, Moz, Lighthouse m.fl. Præcist hvilke værktøjer vi tager i brug, afhænger af hvilket fokus rapporten skal have, og den kontekst rapporten skal indgå i.

Tilpasset rapport

En rapport giver størst værdi, hvis den er udformet og tilpasset den kontekst, hvori den skal anvendes. Skal rapporten bruges som beslutningsgrundlag på ledelsesniveau, kan den eksempelvis suppleres af prosa med fokus på den opnåede værdi af vores anbefalinger. Vi kan ligeledes fokusere på højere grad af visuel datapræsentation og nedtone det tekniske sprog.

Gennemgang af rapporten

Når vi udarbejder en performancerapport, vil den altid blive fulgt op af en grundig gennemgang, hvor du har mulighed for at stille spørgsmål til rapportens indhold og resultater. Vi afholder enten mødet over Skype eller over en kop kaffe hos os på vores kontor i Aarhus.

Det vil oftest være i forbindelse med den opfølgende dialog og gennemgang af rapportens resultater, at vi laver de nærmere aftaler omkring igangsættelse af vores anbefalinger.

Vil du vide mere om performance check?

Du er velkommen til at kontakte vores supportansvarlige medarbejder Daniel Fruerlund.

Daniel Fruerlund
Få mere information eller bestil et Performance Check

Daniel Fruerlund

Relateret indhold