Vi søger en dygtig Content Manager med sans for ord og formidling

Det går rigtig godt hos Illumi, men vi er ikke så gode til at fortælle om det og lade omverdenen vide hvad vi laver og hvem vi egentlig er. Derfor søger vi nu en dygtig tekstforfatter og content manager som kan stå for Illumis indhold på website og andre kanaler – og samtidig hjælpe vores kunder godt på vej, når de får overdraget et nyt website. Så motiveres du af at sætte dig ind i nye forretningsområder og formidle det på kreative og simple måder, så er det dig vi søger.    

Om Illumi  

Siden 2008 har vi leveret digitale løsninger til danske og internationale kunder. Vi elsker at dykke ned i kundernes forretningsmæssige udfordringer og sammen skabe bæredygtige, digitale løsninger, der tager højde for både kundens interne processer og eksisterende digitale platforme. Kort fortalt, leverer vi forretningsstrategier, rådgivning, udvikling, implementering og design af digitale løsninger - og allerhelst de mere komplekse af slagsen.  


Om dig
 

Du skal være dygtig til at skrive og formidle og flytte mennesker med ord, uanset om det er i en nyhedsmail, hjemmeside, SoMe post eller i en undervisningskontekst. Det digitale univers er dit domæne og du elsker at fordybe dig, men er også nysgerrig og klar på at lære nyt og skabe bedre og bedre indhold og resultater. Derfor forventer vi, at  

  • Du har + 2 års professionel erfaring med indhold og en uddannelsesbaggrund fra fx kommunikation, journalistik eller anden humanistisk uddannelse 
  • Du har styr på grammatikken i det danske sprog 
  • Du har erfaring med at skrive til mange forskellige målgrupper om forskellige produkter og services 
  • Du har erfaring med at arbejde sammen med mange forskellige interne og eksterne stakeholders 
  • Du har erfaringer med at omskrive tekniske tekster til noget kunderne forstår 
  • Du har en erfaring med formidling på web 
  • Du sikrer at tonaliteten på tværs af Illumis kommunikation er konsistent 
  • Du vil stå for udvikling af vejledninger og kurser 
  • Du har det fint med at undervise og lære fra dig om best practice til webredaktører 
  • Du er god til at skabe overblik og har en høj selvdisciplin 

Det vil selvfølgelig være et plus hvis du også har kendskab til følgende – men det er ikke et krav: 

  • Du kan arbejde struktureret med SoMe (FB, IG og Li). Både organiske opslag, annoncering og besvarelser. 
  • Du har forståelse for SEO og SEM. 

Dine opgaver 

Dit primære fokus vil være på tekstforfatning, men du vil også naturligt få kendskab til flere af de tekniske processer, vi arbejder med i virksomheden, samt få ansvar for undervisning og overdragelse af nye løsninger til vores kunder. Derfor kan arbejdsopgaverne variere fra: 

  • Skabelse af indhold til nye landingssider 
  • Udvidelse og redigering af eksisterende indhold 
  • Udformning af SoMe posts og nyhedsbreve for Illumi 
  • Udformning af kundecases til markedsføring og salg 
  • Udformning af undervisningsmateriale til vores kunder 
  • Afholdelse af undervisning for vores kunder 
  • Skabelse af indholdspakker til vores kunders nye sites
     

Din hverdag  

Du bliver en del af Illumi og hermed 23 dedikerede og professionelle kolleger, som alle sidder fysisk i Aarhus. I dit daglige arbejde vil du have samarbejder på tværs af hele huset, dog med særlig tilknytning til vores digitale marketingkonsulent og de salgsansvarlige, da du bliver bindeleddet mellem salg, forretning og marketing. 

Læs mere om hverdagen og vores værdier her  eller dyk ned i vores håndbog for  medarbejdere og få mere indblik i vores kultur. 

  • Hvad din hverdag også byder på:  
  • Søde, knalddygtige og hjælpsomme kolleger  
  • Et uformelt og ambitiøst miljø  
  • Masse af ansvar og udviklingsmuligheder  
  • Løn efter kvalifikationer  
  • Prima pensionsordning og sundhedsforsikring  
  • Sjove personalearrangementer 
  • Lækker frokostordning, god kaffe og morgenmad om fredagen  
  • Mulighed for parkering eller brusebad, hvis du løber eller cykler på arbejde  
  • Flotte kontorer ved Dokk1 i hjertet af Aarhus og med udsyn til havnebassinet  


Dine muligheder  

Alle hos Illumi tager et stort ansvar og har store visioner for både vores kunder og os selv. Har du også store visioner, som hviler på et højt fagligt fundament, har du hos os en fantastisk mulighed for at skabe præcis det job, som du drømmer om og trives i.  

Vi er en meget flad og uformel organisation, så er du initiativrig kan du få stor medindflydelse på din hverdag og den måde vi arbejder på. Vi ønsker hele tiden at udvikle os selv og gøre tingene endnu bedre i fællesskab. 

Sådan gør du  

Skriv til [email protected] og vedhæft cv og ansøgning – gerne snarest muligt.
 Vi vurderer ansøgere løbende og tager opslaget ned, når vi har fundet den rigtige kandidat, så ansøg hellere i dag end i morgen.  

Vi ser gerne at du sender en skriftlig ansøgning, som afspejler dig og din måde at formidle på. 

For yderligere info eller spørgsmål vedrørende jobbet er du mere end velkommen til at kontakte vores projektdirektør, Hanne Lindstrøm, på telefon 9215 1563 eller mail [email protected].  

Onlinemarketing