DALI Speakers

En global markedsstrategi med selvstændige forhandlere over hele verden kræver avanceret sprog- og rettighedsstyring i Umbraco

Som en global virksomhed ønsker DALI - Danish Audiophile Loudspeaker Industries - en flersproget hjemmeside, som samtidig giver mulighed for, at nationale redaktører kan tilpasse indholdet til det enkelte marked. Med mange redaktører spredt over hele verden er det vigtigt for DALI med en præcis styring af de redaktionelle muligheder. Derfor har vi specialudviklet en rettighedsopsætning, som på en simpel måde gør det muligt for DALI at bestemme, hvem der må redigere indhold på siderne. Systemet sikrer således, at lokale redaktører ikke ved et uheld retter i produktspecifikationerne, der er de samme over hele kloden.

Løsninger

  • Nyt Umbraco CMS hvor indholdsredaktørerne som indholdsredaktørerne har fuldt ejerskab af
  • Cross Language Content Distributer, der distribuerer nyt indhold til alle sprogversioner ved et klik
  • Specialudviklet rettighedsopsætning

Et sprogversioneret website

I dag er den kendte danske højtalerproducent, som er repræsenteret i godt 70 lande, åben for, at landene kan få egne sprogversioner af websitet. Vi har sat CMS op, således DALI med ét enkelt klik kan kopiere grundstrukturen inkl. indhold og billeder i den engelske version til et eller flere andre sprog. Herefter er det alene en oversættelsesopgave at gøre sitet klar.

En løsning med fokus på at gøre indholdsarbejdet smartere med færre ressourcer

I forhold til tidligere bruger vi langt færre mandetimer på sprogsiderne, fordi lokale redaktører nu får en kopi af den engelske version og selv bygger videre på indholdet. Det tager nu kun nogle få minutter at kopiere et nyhedsopslag eller en ny produktserie, hvor vi før skulle gøre det samme arbejde for hver sprogversion af websitet.

Dennis Guldbrandsen, online manager hos DALI

Jeg synes, vi har et rigtigt godt samarbejde med Illumi, og vi har planer om at fortsætte.

Dennis Guldbrandsen, online manager hos DALI

Vi bygger websites, der står med åbne arme over for søgemaskinerne

SEO kan man angribe fra forskellige vinkler, og i projektet med DALI har vi primært koncentreret os om at bygge et website, der står med åbne arme over for søgemaskinerne. Et website som søgemaskinerne kan tilgå, forstå og indeksere hensigtsmæssigt. I andre projekter rådgiver og vejleder vi også i forhold til søgeordsanalyse og on-page SEO.

Relateret indhold

Vores kunder har fået nye markedsmuligheder, fordi vi sammen har skabt digitale platforme, der kan vokse sammen med forretningen.

Umbraco - verdens venligste CMS

Hos Illumi har vi arbejdet med Umbraco - verdens venligste CMS - i mere end 10 år og været en del af partnerprogrammet som Umbraco Gold Partner næsten lige så længe, og vi er vilde med det!

Kundeprojekter

Mange af vores kunder kommer til os med ønsket om at få en unik løsning, som er tilpasset og egnet til de arbejdsprocesser, der i forvejen er i organisationen.

Alle kundeprojekter