Erhvervsakademi Aarhus

Med en ny stærk CMS platform og nye features, er Erhvervsakademi Aarhus klar til at byde nye studerende velkommen

Opdateret 29.juni 2022

Vi har primo 2022 opgraderet løsningen fra Umbraco 8 til Umbraco 9. Fordi databasen er den samme på Umbraco 8 og 9, er al indhold konverteret automatisk. På specialudviklede dele af løsningen, har det krævet en omskrivning af koden og manuel håndtering, fordi Umbraco er flyttet ind i .Net Core frameworket.

Om Erhvervsakademiet

Med næsten 5000 fuldtidsstuderende og 4500 deltidsstuderende er Erhvervsakademi Aarhus et af landets største erhvervsakademier, som udbyder praksisnære videregående uddannelser.

De mange forskellige typer af uddannelser - fordelt på fuldtidsstudier og deltidsstudier på både dansk og engelsk, skræddersyede forløb for virksomheder, kurser for ledige mm - giver en kompleks struktur, som også afspejler sig i det IT- landskab, der understøtter den daglige drift af uddannelserne.

En løsning med flere subsites

Weblandskabet udgøres primært af hovedsitet www.eaaa.dk, men indeholder også flere subsites. Den internationale afdeling, biblioteket og alumne-fælleskabet har fx sine egne webuniverser, ligesom flere systemer er bundet sammen med webplatformen, så de online tilmeldinger fra kommende studerende landet direkte i de eksisterende studieadministrative systemer.

Hertil kommer mange forskelligrettede behov fra brugere og redaktører, der dagligt interagerer med erhvervsakademiets webplatform.

Samarbejdet med hele teamet hos Illumi har været godt. Der har fra start været stor forståelse for vores forretning og ønsker, og samtidig har vi fået konstruktivt modspil på en del af vores krav; et modspil, som helt klart har forbedret slutresultatet. Vi har hele vejen igennem oplevet hurtigt adgang til hjælp, svar og rettelser. Set i det lys er vi selvfølgelig også enormt stolte af, at Victor, som har været teknisk team lead på opgaven hos Illumi, faktisk er dimittend her fra akademiet.

Signe Dahl Iversen, digital projektleder hos Erhvervsakademiet

Om samarbejdet

Erhvervsakademi Aarhus har været kunde hos os siden 2009 og med denne opgave, er det 3. gang i træk, at vi i en udbudsrunde bliver valgt som leverandør. Det er vi naturligvis glade for, fordi der i de langsigtede samarbejder, opbygges en viden og tillid, som har positivt afsmittende effekt på både proces og budget.

Om opgaven

På samme måde som en medarbejder bør opdateres på ny viden og meningsfulde arbejdsopgaver, kræver en webplatform ligeledes vedligeholdelse i form af opdateret teknologi og opdateret indhold, hvis det kontinuerligt skal kunne understøtte en positiv forretningsudvikling.

For Erhvervsakademi Aarhus var tiden kommet til at opdatere webplatformen, for at sikre et stabilt og driftssikkert grundlag til at udvikle fremtidige webprojekter på, men også for at sikre en god webperformance i et konkurrencepræget marked.

Interfacet i Umbraco 8 er virkelig en opgradering for os. Der er mange funktioner, som gør redaktørarbejdet meget lettere, fx søgning i content og media, sprogversioneringer, kopiering af indholdselementer, adgang til alle system-tekster og transparente SEO-indstillinger. Vi har haft af en del kolleger, som er uerfarne ang. CMS, til at hjælpe med oprettelse af indhold – og oplæringen af dem har været ganske kort og helt uproblematisk.

Signe Dahl Iversen, digital projektleder hos Erhvervsakademiet

Om resultatet

Vi har givet platformen et teknisk løft fra Umbraco 6 til Umbraco 8, hvilket har betydet, at platformen performer langt bedre, men også redaktøroplevelsen er helt anderledes og væsentligt forbedret i Umbraco 8.

Webplatformen har også fået et design-brushup med en ny navigation, som i højere grad sikrer, at besøgende - uden unødige klik - kan orientere sig i den massive mængde indholdssider.

Vi har implementeret en ny og forbedret søgefunktion, som søger dybere ned i forskellige indholdstyper som fx pdf-filer.

Salg af kurser fra online shop

I kursusuniverset har vi specialudviklet en shop til salg af kurser. For at optimere både brugeroplevelsen og konverteringen har vi udviklet personaliserede check-out flows, der baserer sig på data om bl.a. uddannelsesbaggrund, som brugerne oplyser undervejs i flowet.

Vi gik ind i projektet med et ønske om en webløsning, der bare fungerede bedre – men ellers var den samme. Vores gamle side kunne sammenlignes med en bil, som værkstedet ikke længere kunne reparere på. Set i bagspejlet har vi ikke kun fået opfyldt dét ønske – vi har hele vejen rundt fået en bedre online tilstedeværelse både hvad angår teknik, brugervenlighed, system-integrationer, performance, sikkerhed, SEO og mobiloptimering.

Signe Dahl Iversen, digital projektleder hos Erhvervsakademiet

Kundeprojekter

Mange af vores kunder kommer til os med ønsket om at få en unik løsning, som er tilpasset og egnet til de arbejdsprocesser, der i forvejen er i organisationen.

Alle kundeprojekter

Umbraco - verdens venligste CMS

Hos Illumi har vi arbejdet med Umbraco - verdens venligste CMS - i mere end 10 år og været en del af partnerprogrammet som Umbraco Gold Partner næsten lige så længe, og vi er vilde med det!

Relateret indhold

Vores kunder har fået nye markedsmuligheder, fordi vi sammen har skabt digitale platforme, der kan vokse sammen med forretningen.