Idrættens Analyseinstitut

3 videnstunge organisationer får nye Umbraco websites bygget med fokus på tematisering og tagget indhold

Idrættens Analyseinstitut (idan.dk), Videncenter for Folkeoplysning (vifo.dk) og Play the Game (playthegame.org) udgør et samlet institut, som har til opgave at skabe overblik over og indsigt i idræt og folkeoplysning nationalt og internationalt.

Et ønske om at opdatere en knap 10 år gammel løsning til den nyeste version af Umbraco CMS, var den primære årsag til, at vi sammen med instituttet igangsatte en større opgave med at skabe tre nye website. Samtidigt var det også et vigtigt mål at finde nye og mere intuitive måder at organisere og dele indhold på tværs af domæner.

Der har helt fra starten været en rigtig god og uformel tone i samarbejdet med Illumi, hvilket har gjort det meget lettere at snakke vores relativt komplekse projekt igennem og skabe en fælles forståelse for, hvor vi gerne ville hen, hvad der kunne lade sig gøre, og hvordan vi kunne løse de forskellige udfordringer.

Katja Høiriis, projektleder og kommunikationsansvarlig, Idrættens Analyseinstitut

Informationsarkitektur

Det har krævet et gennemgribende forudgående analysearbejde at identificere alle former for indhold og skabe en logisk struktur, der giver mening for de forskellige målgrupper, som de tre websites har.

Alle tre domæner administreres fra samme Umbraco Backoffice og deler en række indholdsmoduler og funktionaliteter, som bl.a. gør det let at dele artikler og publikationer på tværs af de tre websites.

Play the Game sitet er på engelsk og har en international målgruppe. Derfor har vi gjort det muligt, at indhold fra Play the Game kan deles i lister på idan.dk og vifo.dk men af sproghensyn ikke omvendt.

Vi har haft et uovertruffet samarbejde med projektlederen, som har haft en god forståelse for vores organisation, og altid har været nem at snakke tingene igennem med. De faste personer på teamet har alle haft en rigtig god indsigt i vores projekt og har hele tiden vidst, hvor vi var i processen, hvilket har skabt stor tryghed hos os. Vi har følt os i gode hænder i alle stadier af projektet. 

Katja Høiriis, projektleder og kommunikationsansvarlig, Idrættens Analyseinstitut

Massiv migreringsopgave

Vi har migreret mere end 3000 nyhedsartikler og 2000 forskningspublikationer, fra den gamle Umbraco løsning og i processen mappet stamdata som fx udgivelsesdato, forfatter, summary mm. Ved migreringen er hver artikel automatisk blevet oprettet som en ny indholdsside i Umbraco med de tilhørende stamdata.

Tagging af indhold

Det er vigtigt, at brugerne let kan finde relevant indhold, hvad enten man er politisk organisation eller en frivillig forening. Derfor har vi gjort det muligt for redaktørerne i Umbraco Backoffice at oprette forskellige tags, som kan tilkobles en given indholdsartikel. En indholdsartikel kan have flere tags eller blot et enkelt. Taggingfunktionen kombineret med en avanceret søgefunktion, har gjort det let for redaktørerne at oprette indholdslister, som er relevante og aktuelle i en given kontekst på de 3 websites.

I Umbraco Backoffice kan redaktørerne selv oprette nye filtrerkategorier og -værdier.

Pt indeholder løsningen disse overordnede filterkategorier:

  • Publikationstype
  • Publikationskategori
  • Forfatter
  • Artikelnøgleord
  • Artikelkategori
Med tre forskellige hjemmesider, som både kan stå for sig selv, men også have indhold, som går på tværs af de forskellige sider, har vores projekt ikke været helt simpelt. Men Illumi har været fantastiske sparringspartnere i forhold til at finde gode og konstruktive løsninger både i kodningen og designet, som imødekommer de udfordringer. Vi er meget tilfredse med det endelige resultat, som er meget mere moderne og opdateret, men samtidig genkendeligt.

Katja Høiriis, projektleder og kommunikationsansvarlig, Idrættens Analyseinstitut

Forfatterarkiv

Vi har gjort det muligt at oprette et vilkårligt antal forfattere i Umbraco Backoffice. På en given vidensartikel eller udgivelse kan redaktøren tilknytte den forfatter, som har skrevet artiklen. Hver forfatter har en selvstændig side, hvor man udover en forfatterbiografi, kan se andre udgivelser fra den pågældende forfatter. Listen bliver automatisk opdateret, når der publiceres en ny artikel tagget med den pågældende forfatter.

Web Accessibility

Idrættens Analyseinstitut, Videncenter for Folkeoplysning samt Play the Game er underlagt retningslinjerne for webtilgængelighed. Derfor har vi i udviklingsarbejdet haft stort fokus på at sikre den nødvendig tekniske hjælp til brugere med forskellige funktionsnedsættelser.

Løsningen lever naturligvis op til WCAG 2.1 retningslinjerne.

Profilbillede - Rasmus Bollerup

Vil du høre mere om denne løsning?

Rasmus Bollerup

Umbraco CMS

Hos Illumi udvikler vi altid på den nyeste version af Umbraco CMS. Frameworket er baseret på .NET Core teknologi, som sikre, at den løsning, vi laver, er fleksibel, performer godt og understøtter vores kunders fremtidige behov.

Umbraco CMS er et velafprøvet og udbredt content management system. Det er baseret på open source, hvilket bl.a. betyder, at der ikke skal påregnes løbende omkostninger til licenser.

Læs mere om Umbraco CMS

Relateret indhold

Hos Illumi har vi opsamlet en solid erfaring med design og udvikling af websites til videnstunge organisationer, som vi gerne deler ud af.