NRGi
NRGi rebrander sig via samlende digital platform
Energiselskabet NRGi består af forskellige forretningsenheder. Flere af disse har tidligere været selvstændige virksomheder med hver sin hjemmeside og hver sin brand-identitet. I forbindelse med en rebrandingstrategi på koncernniveau ønskede NRGi at tydeliggøre, at de forskellige aktører i dag hører under én paraply. Derfor besluttede de, at alle daværende hjemmesider skulle samles på én platform. Det har Illumi stået i spidsen for.
Vi kom på banen, fordi NRGi ønskede at samle alle deres mange websites i én multisite-løsning, der skulle bygges i Umbraco CMS. Tidligere var de forskellige websites bygget i forskellige cms’er, så sammenlægningen skulle både lette administrationen, centralisere udviklingen og strømline det samlede brand.
Henrik Møller, partner og kundeansvarlig i Illumi
(Casen fortsættes under billedet)
Sammen – hver for sig
Med multisite-løsningen er en masse funktionalitet blevet centraliseret, men samtidig har hver af NRGis aktører mulighed for at udstille unikke produkter og serviceydelser individuelt. Udadtil fremstår løsningen derfor som flere selvstændige men ensartede hjemmesider.
”NRGi har konsolideret forskellige dele af forretningen ind i ét fælles, kommunikativt univers,” uddyber Henrik Møller. ”Én af fordelene er, at de nu kan centralisere en stor del af redaktørarbejdet. Samtidig har de lokale redaktører adgang til unik funktionalitet, dér hvor det giver mening. På NRGi.dk har vi eksempelvis udviklet features til salg af abonnementer og til at guide kunderne igennem deres elregning. Kunderne kan også tjekke driftsstatus i deres lokalområde – og meget mere.”
”For at understøtte salget af komplekse B2B rådgivningsprodukter har vi udviklet andre features,” fortsætter Henrik Møller. ”På den måde har alle websites nogle funktioner, de andre ikke har – men alligevel ser man tydeligt, at alle forretningsenhederne er en del af NRGi.”
Funktionalitet på tværs af forretningsenheder
I de tilfælde, hvor en funktionalitet kan give mening for flere af aktørerne, bliver den stillet til rådighed for alle. Vil forretningsenhederne fx have et modul, så kunderne kan holde øje med skiftende elpriser, kan det samme modul bruges af alle. Sådan et modul har Illumi også udviklet.
Flere af multisitets moduler udveksler data med NRGi’s bagvedliggende it-systemer. Derfor har det været nødvendigt at arbejde systematisk med integrationer, hvilket Illumi også har stået for – naturligvis i tæt samarbejde med NRGi’s egne folk.
Sikkerhed i top
Selvom meget redaktørarbejde i dag er centraliseret, har forretningsenhedernes egne redaktører stadig ansvaret for at producere unikt content til de respektive enheders websites. Ved hjælp af specifikke brugerrettigheder har redaktørerne kun adgang til de områder af multisite-løsningen, de bør have adgang til. Derfor er der heller ingen risiko for, at redaktørerne træder hinanden over tæerne eller kommer til at redigere et forkert sted.
Grundtanken med et multisite er, at der ikke er grund til at opfinde den dybe tallerken for hver eneste hjemmeside, når der er meget funktionalitet, der lige så godt kan genbruges. Samtidig skal sikkerheden selvfølgelig være fuldstændig i orden. Det gælder også, når multisitet udveksler kundedata med de bagvedliggende it-systemer.
Vi er garanter for et tårnhøjt sikkerhedsniveau, både via den tekniske opbygning og brugerrettighederne til løsningen. Sikkerhed er vigtigt for NRGi – ligesom det er for alle professionelle virksomheder. Derfor er det en klokkeklar prioritering i alle de løsninger, vi udvikler.
Henrik Møller, partner og kundeansvarlig i Illumi
Om NRGi
NRGi er et forbrugerejet andelsselskab med 235.000 andelshavere og 1.600 medarbejdere. Selskabet består af forskellige forretningsenheder og aktiviteter, der alle knytter sig til energisektoren.
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om, hvordan vi bygger websites, eller hvordan vi er som samarbejdspartner, så læs videre herunder.