Projektstyring

Der skal være plads til at blive klogere undervejs

Da vi har en pragmatisk og undersøgende tilgang til opgaverne, arbejder vi som regel altid med udgangspunkt i agile procesmodeller, som giver den nødvendige fleksibilitet til at justere projektets delleverancer, således at udbyttet og den værdi løsningen skal skabe, hele tiden er i fokus.

Illumis projektledelse var helt fantastisk. Dér nærmest dumpede andre bureauer i sammenligning. Illumi greb fra starten opgaven rigtig godt an, og der blev knoklet igennem.

Jette Hartvig Stakemann, marketingchef hos Center For Ledelse

Vi holder trådene samlet

Der vil i forbindelse med projektet blive tilknyttet en fast projektleder fra start til slut. Projektlederen forestår den centrale del af kommunikationen mellem interessenterne i projektet, og sikrer at alle delfaser i projektet bliver afleveret til aftalt tid, til aftalt budget og i den aftalte kvalitet.

Projektlederen er kundens mand

Vores projektlederes fornemste opgave er at være ”kundens mand” i maskinrummet, når løsningen er i udvikling. Sammen med kunden og projektets øvrige parter, udarbejder vi en solid og grundig ramme for projektets gennemførelse lige fra første idé til den endelige løsning er i drift.

Projektteamet sammensættes i forhold til projektets karakter, så vi dækker opgaverne med de medarbejdere, der har de bedste kompetencer.

Struktur og fleksibilitet

Projektet struktureres i nogle overordnede faser, som hjælper os med at styre efter målet og løbende sikre fremdrift af projektet.

Når vi udvikler arbejder vi iterativt, fordi det efter vores mening giver den bedste fleksibilitet til at blive klogere undervejs i processen og lave de ændringer som måtte udspringe heraf. Hvor meget struktur kontra fleksibilitet, vi arbejder med, afhænger helt af projektets karakter og kompleksitet.

Vi tager alle ansvar

Kendetegnet for hele illumi-teamet er, at vi tager ansvar for de opgaver og projekter, vi hver især og sammen arbejder med.