Webudvikler

Vi søger en ambitiøs webudvikler med fokus på frontend teknologier

I al ubeskedenhed går det godt hos Illumi, og derfor har vi brug for endnu en dygtig webudvikler, som sammen med det øvrige team kan skabe målbare resultater for vores kunder.

Om dig

Det er en forudsætning, at du er velbevandret i softwareudvikling, og at du holder dig opdateret på de nyeste tendenser inden for dette fagfelt, særligt med fokus på frontendteknologier. Vi forventer, at du har indgående praktisk erfaring med Javascript/Typescript, samt forstår aspekterne i programmering, såsom objektorienteret programmering, funktionel programmering og designmønstre. Som person sætter du en ære i at udvikle webløsninger af høj teknisk kvalitet, ligesom du har stort fokus på performance, skalerbarhed og vedligehold af kode.

Hos Illumi udvikler vi mange forskellige digitale løsninger, og fælles for dem er, at de er udviklet med udgangspunkt i både de nyeste teknologier og en dybdegående forståelse for den sammenhæng, løsningen skal fungere i hos vores kunder. Derfor tænker vi, at du har en naturlig nysgerrighed og er både opsøgende og selvkørende, når det drejer sig om at lære kunden at kende og forblive den bedste i din klasse.

Vores stack

I listen her, kan du se hvilke teknologier og platforme vi primært arbejder med. Det er ikke et krav, at du har erfaring med dem alle – vi tror nemlig på, at en dygtig udvikler hurtigt lærer det, der er nødvendigt.

TypeScript | SCSS | Webpack | Bootstrap | Umbraco | Angular | C#/Razor | Git | CI/CD

Din hverdag

Du bliver det 18. medlem af Illumi-familien, som pt. består af 17 dedikerede og professionelle medarbejdere, og du vil i det daglige primært arbejde sammen med vores UX designer, backendere og projektledere omkring løsningen af kundernes digitale udfordringer og opgaver.

Hos Illumi tror vi på, at geniale ideer og løsninger opstår i fællesskab, og derfor deler vi ud af vores viden, hjælper hinanden og arbejder sammen på tværs af fagområder. Vi forventer naturligvis, at du har lyst til at smide dine erfaringer og kompetencer i puljen og bidrage til, at vi som virksomhed er førende inden for vores felt.

Herudover byder din hverdag også på: 

  • Søde, dygtige og hjælpsomme kolleger
  • Sjove personalearrangementer
  • Lækker frokostordning og morgenmad
  • Uddannelse, certificeringer og seminarer
  • God løn, prima pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Flotte kontorer ved Dokk1 i hjertet af Aarhus og med udsyn til havnebassinet

Dine muligheder

Vi har i den grad JA-hatten på og store visioner for både vores kunder og os selv. Har du også store visioner, som hviler på et højt fagligt fundament, har du hos os en fantastiske mulighed for at skabe præcis det job, som du drømmer om og trives med.

Sådan gør du

Vi er vilde med ansøgninger, der afspejler det du kan og din personlighed, og der er frit slag i forhold til formatet. Om du sender en videoansøgning, en ansøgning i kodesprog eller en old-school en af slagsen, er helt op til dig, men det er væsentligt, at ansøgningen fokuserer på din tilgang til frontendudvikling.

Vi vurderer ansøgere løbende og tager opslaget ned, når vi har fundet vores nye kollega.

Skriftlige ansøgninger sendes til [email protected]