Senior webudvikler (frontend teknologier)
Vi søger en ambitiøs senior webudvikler med fokus på frontend teknologier
I al ubeskedenhed går det godt hos Illumi, og derfor har vi brug for endnu en dygtig webudvikler, som sammen med det øvrige team kan udtænke og udvikle fantastiske webløsninger til vores kunder.
Om dig
Det er en forudsætning, at du har erfaring med webudvikling med fokus på frontend. Vi bruger udelukkende TypeScript, så erfaring med dette er et stort plus. Som person sætter du en ære i at udvikle webløsninger af høj teknisk kvalitet, ligesom du har stort fokus på performance, skalerbarhed og vedligehold af kode.
Hos Illumi udvikler vi mange forskellige digitale løsninger, og fælles for dem er, at de er udviklet med udgangspunkt i både de nyeste teknologier og en dybdegående forståelse for den sammenhæng, løsningen skal fungere i hos vores kunder. Derfor tænker vi, at du har en naturlig nysgerrighed og er både opsøgende og selvkørende, når det drejer sig om at lære kunden at kende og at holde dig opdateret på dine færdigheder såvel som forståelse af kundens behov.
Vores stack
De fleste af vores løsninger baserer sig på enten Umbraco CMS eller er helt custom-udviklede. I listen nedenfor, kan du se hvilke teknologier og platforme vi primært arbejder med, men det er ikke et krav, at du har erfaring med dem alle – vi ved, at en dygtig udvikler hurtigt sætter sig ind i de nødvendige teknologier. Vær opmærksom på at frontendrollen hos Illumi kan være bredere end andre steder. Du vil fx få mulighed for selv at skrive Razor-views og C#, men det er en mulighed, ikke et krav.
TypeScript, SCSS, Webpack, Umbraco, Angular, C#/Razor, Git, CI/CD.
Din hverdag
Du bliver det 17. medlem af Illumi-familien, som pt. består af 16 dedikerede og professionelle medarbejdere, og du vil i det daglige primært arbejde sammen med vores UX designer, backendere og projektledere omkring løsningen af kundernes digitale udfordringer og opgaver.
Hos Illumi tror vi på, at geniale ideer og løsninger opstår i fællesskab, og derfor deler vi ud af vores viden, hjælper hinanden og arbejder sammen på tværs af fagområder. Vi holder ugentlige udviklermøder og videndeler alt vi kan. Vi forventer naturligvis, at du har lyst til at smide dine erfaringer og kompetencer i puljen og bidrage til, at vi som virksomhed er førende inden for vores felt.
Herudover byder din hverdag også på:
- Søde, knalddygtige og hjælpsomme kolleger
- Sjove personalearrangementer
- Lækker frokostordning, god kaffe og morgenmad om fredagen
- Uddannelse, certificeringer og seminarer
- God løn, prima pensionsordning og sundhedsforsikring
- Mulighed for parkering og brusebad, hvis du løber eller cykler på arbejde
- Flotte kontorer ved Dokk1 i hjertet af Aarhus og med udsyn til havnebassinet
Dine muligheder
Alle hos Illumi har i den grad JA-hatten på og store visioner for både vores kunder og os selv. Har du også store visioner, som hviler på et højt fagligt fundament, har du hos os en fantastiske mulighed for at skabe præcis det job, som du drømmer om og trives med.
Men vigtigst af alt er måske, at du får reel og væsentlig indflydelse på de projekter, du arbejder på. Vi sælger aldrig et projekt uden at både løsningsmodel, tidsplan og timebudget er blevet talt igennem og aftalt med det team, som skal løse opgaven. Hos Illumi vil du ikke opleve at få trukket urealistiske budgetter og hurtigt solgte luftkasteller ned over hovedet.
Hvis du vil høre mere jobbet og hvad det indebærer i en mere uformel sammenhæng så tag gerne kontakt til en af vores nuværende udviklere i tilsvarende stilling og hør nærmere om jobbet. Det kunne f.eks. være Ryan Faurskov
Sådan gør du
Skriv til [email protected] og vedhæft cv og ansøgning. Om du sender en videoansøgning, en ansøgning i kodesprog eller en old-school en af slagsen, er helt op til dig, men det er væsentligt, at ansøgningen fokuserer på din tilgang til frontudvikling.
Vi vurderer ansøgere løbende og tager opslaget ned, når vi har fundet vores nye kollega.
Ansøgninger sendes til [email protected]
For yderligere info kan du kontakte Rasmus Bollerup på telefon 4133 5252 eller mail [email protected].
Nb: Vi forbeholder os ret til ikke at besvare henvendelser, som alene indeholder et cv.
Mere om Illumi
Hos Illumi gør vi ikke hverdagen til en fest, men vi holder af hverdagen, som den er. Det er en hverdag med travlhed, udfordringer, grin, succeser og ind imellem også nederlag. Vi elsker vores hverdag – netop derfor!