Vi søger praktikanter

Har du flair for programmering i Javascript, HTML og CSS, er du måske vores næste frontend/webudvikler praktikant

Som frontend/webudvikler praktikant hos Illumi kommer du til at arbejde med frontend-opgaver som fx:

  • Implementering af frontends med moderne web teknologier
  • Opsætning og konfiguration af CMS og backoffice i Umbraco
  • Rådgivning og sparring med vores erfarne udviklere

Hos Illumi lægger vi stor vægt på best practices, sans for detalje og grundig forståelse af de enkelte teknologier, og vi håber at finde en eller to nye praktikanter, som deler denne tilgang til webudvikling.

Teknologier

HTML5 | SCSS | TypeScript | JavaScript | Angular | Umbraco | C# | .NET | GitHub

Praktik hos Illumi

Når du er i praktik hos os, får du mulighed for at afprøve alt det, du har lært på studiet og samtidig blive endnu dygtigere, når du indgår i vores team af skarpe udviklere. Du får under praktikken dyb indsigt i vores arbejdsområder og opbygger et godt netværk blandt fagligt dygtige mennesker. 

Vi har kompetencer og opgaver til at sammensætte dit praktikforløb, så det matcher din studieretning og dine interesser.

Being an intern at Illumi has been a great experience. I feel incredibly lucky to have been accepted as a part of the team. During my time at the company I learned so much and saw firsthand what it is like to work in a professional environment. I was given the opportunity to work on projects that will be used in production, which is pretty amazing. Everyone has been really nice and accommodating, ready to drop everything to help if I am stuck on something. I couldn't have dreamed of a better internship.

Monika Ananieva, praktikant efteråret 2020

Praktiksted

I praktikperioden bliver du en del af vores udviklingsafdeling, som har til huse Europaplads 16 i hjertet af Aarhus.

Om samarbejdet

Du kan være i praktik fra 2 ½ til 5 måneder eller mere, afhængigt af om du skriver dit afgangsprojekt i praktikforløbet.

Vi vil gerne bidrage til, at du som nyuddannet inden for web-udvikling får den bedst mulige start på din fremtidige karriere. Derfor tilbyder vi også udover praktikken mulighed for et studiejob, hvis du gerne vil læse videre. Det forudsætter naturligvis, at vi oplever et godt match i form af vilje til at dygtiggøre dig og din tilgang til opgaveløsningen.

Hos Illumi udvikler vi mange forskellige digitale løsninger, og fælles for dem er, at de er udviklet med udgangspunkt i både de nyeste teknologier og en dybdegående forståelse for den sammenhæng, løsningen skal fungere i hos vores kunder.

Derfor tænker vi, at du har en naturlig nysgerrighed, når det drejer sig om at lære kunden at kende og udvikle præcist den løsning, der dækker kundens behov allerbedst.

Sådan gør du

Har du lyst til at være en del af et energisk hold, hvor faglighed er i fokus, så send en ansøgning til [email protected] med det samme. Vi afholder samtaler og laver aftaler løbende.

I din ansøgning må du gerne komme ind på, hvad der lige pt. optager dig inden webudvikling. Send os også gerne eksempler på kode, du selv har skrevet og evt. link til dit GIT Repository.

Vil du vide mere om at være i praktik hos Illumi, er du velkommen til at kontakte vores tidligere praktikant (og nuværende kollega) Monika [email protected]

Mere om Illumi

Hos Illumi gør vi ikke hverdagen til en fest, men vi holder af hverdagen, som den er. Det er en hverdag med travlhed, udfordringer, grin, succeser og ind imellem også nederlag. Vi elsker vores hverdag – netop derfor!