Web­tilgængelighed

Vi tester og booster webtilgængeligheden på offentlige og private hjemmesider og apps

Vores arbejde omfatter tests, der identificerer udfordringer, rådgivning og uddannelse og en serviceaftale, som sikrer, at dit website altid overholder de nyeste standarder.

Vi arbejder med webtilgængelighed på både nye og ’gamle’ webplatforme med udgangspunkt i WCAG 2.1 standarden.

Hvorfor skal du have fokus på webtilgængelighed?

En lovgivning på området, der trådte i kraft i september 2020 og en økonomisk konsekvens, hvis ikke lovgivningen overholdes, har tvunget den offentlige sektor til at sætte fokus på en større webtilgængelighed på deres websites og apps.

Men det er ikke kun den offentlige sektor, som kan drage fordel af et øget fokus. Webtilgængelighed er nemlig på mange måder godt for din forretning.

Når vi arbejder med webtilgængelighed, er brugerne frem for alt i centrum. Nogle vil måske opleve de skærpede krav til webtilgængelighed som en begrænsende og svær øvelse, men i virkeligheden kalder begrænsningerne på inkluderende og kreative løsninger, der kan højne brugeroplevelsen for alle dine besøgende og medvirke til større konverteringsgrad.

Betragter du webtilgængelighed ud fra et kommercielt perspektiv, ser du på et nyt markedssegment, som kan blive dit, hvis du evner at skabe en god brugeroplevelse, når brugere med funktionsnedsættelse besøger dit website.

At gøre dit website eller din app tilgængeligt for alle, er en anerkendelse af, at alle mennesker skal have lige vilkår i en verden, der bliver mere og mere digitaliseret. Øget webtilgængelighed kan være det særlige tiltag, der får din CSR-strategi til at fremstå som ægte og troværdig og derved skaber større brand-loyalitet.

Indhold relateret til webtilgængelighed

Der er mange måder at arbejde med webtilgængelighed på. I disse artikler kan du få mere viden om alle fordelene ved at have et tilgængeligt website. Vi giver samtidigt tips til, hvordan du som redaktør bedst kommer i gang med at arbejde med webtilgængelighed.