Digital formidling af forskning og viden

Som videnstung organisation kan det være en kompliceret opgave at formidle nyheder, forskningsresultater, publikationer o.lign. i en tid, hvor vores digitale adfærd er styret af tid (eller mangel på samme) og en reptilhjerne, der lidt firkantet sagt er luddoven og fokuseret på det næste dopamin-fix.

Denne udfordring stiller store krav til UX-designet, som både skal skabe overblik og motivation for at få brugerne til at dykke ned i et omfangsrigt materiale.

Hos Illumi har vi efterhånden opsamlet en solid erfaring med design og udvikling af websites til videnstunge organisationer. Den erfaring vil vi gerne dele ud af og forhåbentligt medvirke til, at du som projektleder eller tovholder i en videnstung organisation, bliver klædt på til at håndtere opgaven med at søsætte et nyt website bedst muligt.

Hvad skal du vide?

I denne artikel kommer vi ind på, hvad du som projektleder skal være opmærksom på i processen omkring opbygning af et videns- og forskningsbaseret website.

  1. Hvad kendetegner et videnstungt website?
  2. Hvordan skaber vi overblik?
  3. Kan man migrering indhold?
  4. Hvordan hjælper kategorier og tags?
  5. Eksterne indholdskilder
  6. Overblik over søgeresultatet

Hvad kendetegner videns- og forskningsbaseret websites?

Et videnstungt website har ofte en meget bred og dyb indholdsstruktur, hvor et emne eller tema kan foldes ud i flere kategorier og underkategorier. Herudover findes der mange forskellige indholdstyper, som fx nyhedsartikler, publikationer, videnskabelige artikler, rapporter, inspirationsartikler, forfattere, projekter, videoer, podcasts, afgørelser, høringssvar mm.

De forskellige indholdstyper differentierer sig ofte i forhold til deres stamdata. Stamdata på en publikation kan fx være; forfatter, udgiver, publiceringsdato, sideantal, resumé og ISBN-nummer. På en nyhedsartikel kan det være tilstrækkeligt med en dato.

Hvordan skaber vi det bedste overblik over indholdet?

En god og grundig proces omkring indholdsarkitekturen på websitet er altafgørende for, om brugerne vil opleve værdi af websitet.

Lav et grundigt forarbejdet

De forskellige indholdstyper skal til en start identificeres inklusiv de tilhørende stamdata. Hvis der i forvejen findes et website, kan man med fordel starter med at se på det nuværende sitemap.

Herefter organiseres indholdet i indholdsklynger og -typer. Hvilke og hvor mange afhænger helt af mål og vision for det nye website.

I processen skal man også forholde sig til målgruppen og dens digitale vanemønstre og evt. teste informationsarkitekturen af i en prototype.

Præsenter indhold i lister

Vi kender konceptet fra diverse streamingtjenester, hvor indholdet i en given kategori bliver præsenteret i bånd, som man kan ’bladre’ i.

Det giver et godt overblik over de enorme mængder af indhold, som findes på tjenesterne.

Der kan være stor forskel på, hvor generiske listerne på dit videnstunge website skal være. Nogle lister er bygget til at vise en særlig indholdstype og lægger automatisk det nyeste indhold forrest i listen.

Andre lister kan være bygget til at vise indhold fra en særlig kategori eller med et særligt nøgleord.

I nogle lister kan man manuelt udvælge indholdet i forhold til den kontekst, listen vises i. Det kræver blot, at designeren har taget højde for, at de indholdstyper, man vil vise i listen, kan have forskellige stamdata eller tags.

Tagging af indhold

Det er en god idé, at du i dit CMS har mulighed for at tagge dine indholdsside med fx en kategori, et tema, et nøgleord eller andet, som giver mening for brugerne, når de skal søge og filtrere i de store mængder af indhold.

Når indholdet er tagget godt op, bliver det muligt for brugerne at filtrere indholdslister ud fra fx et nøgleord eller et tema. Tags og kategori/tema bør fremgår tydeligt på indholdet, så overblikket fastholdes.

En anden fordel ved tagget indhold er, at du på en given side let kan præsentere en liste med relateret indhold.

Fordelingssider

En fordelingsside skaber overblik over alt indhold, som det giver mening at samle i en klynge. Det kan eksempelvis være en fordelingsside til indhold der omhandler et specifikt tema. På siden kan vises forskellige bånd med indhold bestemt ud fra fx indholdstype – publikation, nyhed, høringssvar osv.

Migrering af indhold

Det siger sig selv, at har man op mod 10.000 indholdsdokumenter i en gammel webløsning, vil det være naturligt at undersøge muligheden for at migrere dele eller al indhold til den nye løsning.

I hvor stort et omfang, det kan gøre maskinelt, afhænger både af CMS og versionsnummer, men i høj grad også om hvilken ’orden’ der er i de gamle indholdsdatabaser.

Det vil formentligt være nødvendigt at gøre brug af data mapping, for at sikre de gamle data bliver placeret og navngivet rigtigt i den nye databasestruktur.

Ressourcer

Ofte er datamigrering en opgave der varetages af IT afdelingen i en virksomhed eller organisation, men det kan give virkelig god mening at tilkoble ressourcer fra de afdelinger, der til dagligt gør brug af de data, som skal migreres. Beslutninger taget på rene IT mæssige antagelser, kan i sidste ende vise sig at blive kritiske for forretningen.

Integration til eksterne indholdskilder

På nogle løsninger giver det god mening at lave integration til eksterne indholdskilder. Artiklerne hentes og synkroniseres automatisk og udstyres med et datostempel, der fortæller, hvornår artiklen sidst er opdateret. Artiklerne indsættes eksempelvis på en side via et indholdsmodul, så siden kan beriges med andet indhold som fx billeder eller krydslinks til andet relevant indhold.

I vores kommune-løsninger, integrerer vi fx til borger.dk, hvor vi henter generelt indhold, som vises på kommunens hjemmeside.

Identifikation af forældet indhold

I en stor løsning med mange indholdssider, kan det være vanskeligt at sikre, at alle sider er opdaterede og har aktuelt og relevant indhold. Derfor har vi på nogle løsninger udviklet en Umbraco Backoffice feature, der gør det muligt at definere en regel for, hvornår indhold er forældet samt angive hvilken redaktør og/eller afdeling, som har ansvaret for en given side. Herefter sender systemet dagligt en påmindelse på e-mail med link til de pågældende sider. Som redaktør kan du også være mere proaktiv og trække en liste over dine sider, der ikke har været redigeret i eksempelvis 3 måneder.

Søgeresultat der giver overblik

En anden vigtig funktion er søgefunktionen, som selvsagt er kritisk på et videnstungt site med et omfangsrigt indhold. Det at kunne skaffe et validt overblik over alt indhold inden for et givent emne via en søgning, er derfor en nøglefeature, der er vigtig at prioritere.

Selve søgeresultatet skal være overskueligt og evt. inddelt i kategorier/temaer eller i forhold til, om der er tale om en nyhed, en podcast eller en publikation. Berigelse af søgeresultatet med en filtreringsfunktion, er også med til at forbedre brugeroplevelsen.

Et videnstungt website har en bred og dyb indholdsstruktur med forskellige kategorier og underkategorier. Der findes mange forskellige indholdstyper som nyhedsartikler, publikationer, videnskabelige artikler, rapporter osv. Indholdstyperne kan differentieres baseret på stamdata såsom forfatter, udgiver, publiceringsdato og resumé.

For at skabe overblik kan man identificere og organisere indholdet i indholdsklynger og -typer. Det er vigtigt at forstå målgruppen og deres digitale vaner samt teste informationsarkitekturen i en prototype. Præsentation af indhold i lister, der kan bladres igennem, kan give et godt overblik. Brugen af kategorier, tags og filtrering kan hjælpe med at strukturere og navigere indholdet.

I en stor løsning med mange indholdssider kan det være vanskeligt at sikre, at alt indhold er opdateret og relevant. Nogle Umbraco Backoffice funktioner giver mulighed for at definere regler for, hvornår indholdet er forældet og angive ansvarlige redaktører/afdelinger. Systemet kan sende daglige påmindelser via e-mail med links til de pågældende sider. Redaktører kan også trække lister over sider, der ikke er blevet redigeret inden for en bestemt periode.

Migrering af indhold afhænger af CMS, versionsnummer og den eksisterende databasestruktur. Data mapping kan være nødvendig for at sikre korrekt placering og navngivning af det gamle indhold i den nye struktur. Involvering af brugere og ressourcer fra relevante afdelinger kan være gavnligt for at træffe beslutninger ud fra både IT-mæssige og forretningsmæssige perspektiver.

Videns- og forskningsbaserede websites har en omfangsrig indholdsstuktur med forskellige typer af indhold såsom artikler, rapporter, publikationer osv. De har også avancerede søgefunktioner, der giver brugerne mulighed for at få et overblik over alt indhold inden for et givent emne. Søgeresultater kan præsenteres overskueligt og inddelt i kategorier/temaer eller baseret på indholdstype. Filtreringsfunktioner kan forbedre brugeroplevelsen.

Profilbillede - Rasmus Bollerup

Vil du vide mere om vores tilgang til udvikling af videnstunge websites?

Rasmus Bollerup

Relateret indhold