Hvorfor SEO.jpg

Hvorfor SEO?

Vil du til tops, kommer du ikke uden om SEO. I denne artikel fortæller vi dig, hvorfor SEO ikke længere er et til- eller fravalg

SEO er en forkortelse for Search Engine Optimization - på dansk også kaldet søgemaskineoptimering eller bare SEO.

Når vi taler om søgemaskineoptimering, er det som regel Google, som er verdens mest brugte søgemaskine, vi referere til. Der er andre søgemaskiner som Yahoo og Bing, men med en markedsandel på 75% og videoplatformen YouTube, som er verdens næststørste søgemaskine, er det naturligt, at vi i første og fremmest optimerer vores websites og indhold til Google.

Skåret ind til benet, går SEO altså ud på, at du optimerer dit websitet, så det følger søgemaskinernes retningslinjer, for hvad et godt website er. Det er nemlig søgemaskinernes primære opgave at levere præcist det resultat, som matcher en søgning bedst, og som giver den bedste brugeroplevelse, for dem der klikker ind på sitet. Opfylder du retningslinjerne, bliver du belønnet med en bedre placering på listen over søgeresultater.

Forstår du hvad SEO er, og holder du dig ajour med retningslinjerne, giver det dig samtid en rigtig godt forståelse for det digitale miljø, som dit indhold skal publiceres og leve i.

Næsten alle køb starter med en Googlesøgning

Med den teknologiske udvikling i hånden og de enorme mængder af information den gør tilgængelig, har vi som forbrugere vænnet os til at søge informationer om alverdens ting, services og ydelser på internettet.

Mere end 70% af forbrugerne starter deres købsrejse med en søgning på nettet. Det er ikke altid en søgning på et konkret produkt, men ofte en søgen efter en konkret løsning på et problem eller en udfordring. Derfor er det altafgørende, at du sikrer din tilstedeværelse i toppen af søgeresultatet med indhold, produkter eller løsninger på disse udfordringer.

91,5% af al trafik kommer fra side 1

Afhængigt af hvad du søger efter, og hvordan du formulerer din søgning, vil listen med resultater ofte være flere hunderede sider lang. Det er her SEO kommer ind i billedet, for optimeringen hjælper dig nemlig med at komme til tops i søgeresultatet. Det er yderst sjældent, at vi som forbrugere ser på søgeresultater efter side 3, og oftest ser vi kun på den første side.

Hele 91,5 % af al trafik på Google, der dirigeres ud til de enkelte hjemmesider, kommer nemlig fra de 10 første søgeresultater på side 1. Ligger du ikke blandt disse 10 resultater, eksistere du ikke i forbrugerens øjne.

"The best place to hide a dead body is on page 2 of Google search results"

God SEO giver bedre brugeroplevelse

Alle ønsker en bedre organiske ranking og større synlighed. Det er dog de færrest, der erkender, at optimering af dit websites brugervenlighed, har en stor indflydelse på, om du opnår det. Googles søgerobotter er intelligente og har forlængst lært at afkode god brugervenlighed. Derfor er det vigtigt, at du tænker SEO ind i både dit webdesign og dine tekster. Oplever søgerobotterne manglende brugervenlighed, får det betydning for din ranking.

SEO er en billig tilgang til markedsføring

SEO er ikke gratis, men i det store markedsføringsbudget en forholdsvis billig måde at skabe synlighed på - og i det lille markedsføringsbudget, er det måske den eneste måde at skabe synlighed på.

Når SEO ikke er gratis, er det fordi det kræver en grundig indsats for hele tiden at være på forkant og skrue på de forskellige SEO-knapper. Google ændrer nemlig løbende på deres algoritmer, ligesom forbrugerne ændrer deres søgestrategier. Det er dog al arbejdet værd, både for dine besøgende, for dit brand og i sidste ende din bundlinje.

SEO er en langsigtet investering som kræver, at du løbende justerer websitet og tekster, så de passer til de søgeord potentielle kunder søger på og de faktorer, som Google ranker i forhold til. På Google Adwords søgeordsplanlægning kan du se hvilket ord forbrugerne oftest søger på samt få ideer og inspiration til andre søgeord. 

”Et søgeord er ikke godt, hvis der ikke er nogen, der søger på det”

Vi har lavet en guide til, hvordan du SEO optimerer dit indhold, uden at skulle rode med koderne. Du finder guiden i listen herunder.

God arbejdslyst! 

Relateret indhold