u8artboard-1.png

Umbraco 8

En forbedret redaktøroplevelse i den nye Umbraco 8 har været værd at vente på

Version 8.0 har været længe undervejs, fordi den indeholder en lang række gennemgribende forandringer, der gør platformen mere smidig og fleksibel at arbejde i for både udviklere og redaktører.

I denne artikel får du først og fremmest vores bud på, hvilken betydning ændringerne i den nye Umbraco 8.0 får for arbejdet med at skabe spændende indhold, der får dine besøgende til at foretage præcist de valg og handlinger, som gavner din forretning - hvilket jo i bund og grund er hele formålet med din digitale tilstedeværelse.

Sidder du med spørgsmål som - kan jeg opgradere til den nye Umbraco 8.0? Bør jeg gøre det, og hvad sker der, hvis jeg ikke gør? Ja, så læs du bare videre, for svarene får du senere i artiklen.

Men først stiller vi skarpt på noget af det nye i Umbraco 8.0, der får stor indflydelse på brugeroplevelsen for indholdsredaktørerne.

Nye features i Umbraco 8.0

  1. Infinite Editing
  2. Content Apps
  3. Language Variants

1. Infinite Editing

Infinite editing er en moderne redaktøroplevelse, som sikrer at du ikke mister orienteringen, når du arbejder med dit indhold. Billeder og andre indholdselementer redigeres i Umbraco 8 direkte fra den side, du er i gang med at oprette eller redigere, og du har således fuldt overblik uden at miste konteksten, du arbejder i.

Hos Illumi kalder vi det drill-down effekten, fordi du kan blive ved med at bore dig ned i dine redigeringslag uden at navigere væk fra den indholdsside, som du er på.

Infinite editing

2. Umbraco Content Apps

En Content App's ypperste formål at hjælper dig som redaktør til at skabe bedre indhold, der taler direkte ind i dine besøgendes behov og motiver for at være på en specifik side.
Content Apps leverer informationer eller data, der kan understøtte indholdsarbejdet, og de er tilgængelige direkte fra en indholdsside.

Her giver vi dig 3 konkrete eksempler på, hvad Content Apps kan gøre for dig, men i princippet kan vi bygge præcist de Content Apps, der giver mest mening for dit indholdsarbejde.

Få data fra Google Analytics

Du kan fx få vist performance-data fra Google Analytics, så du hurtigt kan se, om dine indholdsændringer på en given side har en effekt. Hvilke data, vi trækker ud af Google Analytics og præsenterer i en Content App, tilpasses dit behov.

analytics i content app
SEO tjek

Du kan få data fra Google Search Console, der viser dig, om siden, du arbejder på, er indekseret korrekt, eller om Google har fundet fejl, som du bliver straffet for SEO mæssigt. En Content App kan også levere informationer om, hvor godt du anvender dine keywords på tværs af indhold og overskrifter.

Læsbarhed

En Content App kan fx også give dig informationer omkring dine teksters læsbarhed. Optælling af ord, sætningslængde, afsnitslængde og Lix tal er nogle af de faktorer, der påvirker en teksts læsbarhed.

3. Language Variants

Simpelt fortalt betyder der, at du nu har mulighed for at lave så mange sprogvarianter af dit site som der er brug for. Dine sprogvarianter bliver kædet sammen, så du bevarer overblikket, når du opdaterer indhold, som skal slå igennem på flere sprogvarianter.

Når du på et senere tidspunkt har brug for at lave rettelser, kan systemet - med den rette opsætning - sikre, at du husker at publicere dine rettelser på alle sprog eller blot dem, du har angivet som obligatoriske.

Side-by-side editing
  • Du har mulighed for at skifte mellem sprog, når du arbejder I preview mode. Det gør det let at sammenligne og sikre, at din visuelle identitet fastholdes på tværs af landesites.
  • Oprettelsen af nye sprogvarianter sker side-by-side vinduer, så du hele tiden sikrer dig, at de vigtigste pointer og budskaber bliver overført til nye sprogsider.
  • Du kan definere hvilke sprog, der er obligatoriske, og som skal være editeret eller oprettet, før en given side kan publiceres.
  • Når du publicerer nyt indhold, vælger du samtidigt hvilke sprogvarianter, som indholdet skal publiceres i.

Kan jeg opgradere fra Umbraco 7 til Umbraco 8?

Nej!

Der er foretaget gennemgribende ændringer i Umbraco 8.0, som gør, at det ikke er muligt at opgradere din eksisterende Umbraco 7 platform. Når det så er sagt, kan vi flytte dit indhold over i Umbraco 8.0. Det er ikke mere kompliceret - blot en anden proces, hvor vi manuelt skal sikre, at al specialudviklet funktionalitet kommer med over på den nye platform.

Bør jeg migrere til Umbraco 8.0?

Der kan være mange gode grunde til at skifte til en nyere CMS-platform, men det afhænger naturligvis mest af alt af, hvorvidt din eksisterende løsning stadig har en sund kodebase, som kan understøtte de visioner, du har for din digitale forretning og transformation.

Hvis din Umbraco 7 løsning er bygget med en sund kodebase og er vedligeholdt løbende, er det generelle svar, at det formentligt ikke er nødvendigt at skrifte til Umbraco 8.0.

Hvad sker der, hvis jeg ikke migrerer til Umbraco 8.0?

På den korte bane sker der ingenting!

Umbraco 8 er naturligvis den primære platform, som hele udviklermiljøet vil foretrække at udvikle nye pakker og features til, men Umbraco 7 vil stadig løbende blive forbedret og vedligeholdt.

Læs mere om Umbraco 8 på Umbraco.com/umbraco-8/

Mere om Umbraco CMS