Digitalt design

Når dit design skal guide dine brugere til handling

Uanset om din webløsning er kundevendt eller beregnet på at optimere interne forretningsgange, er der én person, der afgør succesen: brugeren.

Derfor er brugeroplevelsen uendelig vigtig. Og når vi snakker brugeroplevelse, snakker vi digitalt design. Et godt digitalt design kan meget mere end at se pænt ud. Det kan øge brugernes tilfredshed, engagement og loyalitet, og det kan få dem til at handle, som du ønsker.

 

Det flotte design var efter ganske få iterationer på plads. Designeren ramte vores ønsker spot on.

Maria Nielsen, Sekretariatschef hos DK-Camp

Informationsarkitektur (IA)

Gør brugerrejsen intuitiv med en logisk struktur

Med logisk opbyggede menuer og en god søgefunktion kan dine brugere intuitivt finde vej i selv omfattende informationsmængder.

Vi sørger for, at du får en gennemtænkt informationsarkitektur og navigation, så din løsning virker intuitiv. Det giver tilfredse brugere og sikrer, at din virksomhed når sine mål – om det så er flere køb, færre supporthenvendelser eller højere loyalitet.

Fokusgruppe med kvinde der filmer

Brugeroplevelse (UX)

Øg bruger­tilfredshed og konvertering

Brugeroplevelsesdesign handler om hele brugerrejsen fra start til slut. Din webløsning skal føles god at bruge og fokusere på de opgaver, brugeren vil løse.

Vi tester løsningen sammen med dine brugere vha. klikbare prototyper, så vi kan se, hvad der fungerer godt, og hvor brugerne bliver usikre eller frustrerede. Vi sikrer også, at designet fungerer på både computer, tablet og mobil, og at brugerne kan navigere med mus, tastatur eller touch.

En gnidningsfri brugeroplevelse skaber ikke kun loyalitet og tillid – det bidrager også direkte til din virksomheds mål, fordi glade brugere bliver ved med at vende tilbage.

Grafisk brugergrænseflade (UI)

Hjælp dine brugere med visuelle virkemidler

En effektiv grafisk brugergrænseflade guider dine brugere til handling via visuelle virkemidler.

En tydelig knap med ”tilføj til kurv” er et velkendt eksempel fra webshops. Men brugergrænsefladedesign er også farver, typografier, billeder, illustrationer, ikoner og stadier på interaktive elementer.

Vi skaber designet, så brugeren intuitivt forstår de interaktive elementer, får en gnidningsfri digital oplevelse og handler som ønsket.

Visuel identitet

Hvordan skal dit brand udtrykkes digitalt?

Når vi udvikler din brugergrænseflade, sørger vi for, at det grafiske udtryk er i tråd med dit brand. Måske har du allerede en velfungerende visuel identitet, vi ”bare” skal folde ud digitalt, eller måske vil du benytte lejligheden til at få udviklet en helt ny visuel identitet, der både skal fungere online og offline.  

Vi kan både udvikle nyt og tage udgangspunkt i noget eksisterende. Du kan også vælge en mellemvej, hvor vi blot revitaliserer din nuværende visuelle identitet, så den får et mere moderne udtryk.  Vi arbejder ud fra, hvor du står i dag. 

Med det nye design er flere af farverne fra design­manualen kommet i spil, så vi har fået et lettere og mere nutidigt udtryk. Vores farver bliver udnyttet bedre, og vi kan lettere bruge billeder i det nye design.

Louise Drachmann Lorenzen, kommunikationskonsulent i Provas

Mobilvisning af Landbrug & Fødevarers multisite løsning
Opskriftside på chokoladespåner fra Odense Marcipan
opskriftsiden på Odensemarcipan.dk
Desktopvisning af Landbrug & Fødevarers hjemmeside
Desktopvisning af Kulturmødet Mors program app
Mobilvisning af Kulturmødet Mors app - Program
Design af Forces hjemmeside - mobilvisning

Sådan udvikler vi dit digitale design 

Mange tænker på design som noget, der ser pænt ud. Men når vi arbejder med dit digitale design, er funktion lige så vigtig som form. Vores designere fokuserer derfor ligeligt på informationsarkitektur (IA), brugeroplevelse (UX) og brugergrænseflade (UI). På den måde er du sikret et design, der optimerer den samlede brugeroplevelse og skaber værdi for din forretning. 

1. Brugeranalyse

Hvordan er dine brugeres adfærd, hvad er deres præferencer, og hvordan ser den ideelle brugerrejse ud? Vi taler med dig og dine brugere og studerer adfærdsdata for at forstå dine brugere helt ud i fingerspidserne – og for at klarlægge, hvad du gerne vil have dine brugere til at gøre på dit website.

2. Afklaring af ønsker til visuelt design

Sammen med dig prioriterer vi, hvad der er vigtigt i dit digitale design. Skal det være fyldt med interaktive elementer eller være mere simpelt? Skal den visuelle brugergrænseflade tænkes ind i en eksisterende visuel identitet, eller skal du have udviklet en helt ny? Uanset, hvad du vælger, sikrer vi konsistens ift. dit brand.

3. Wireframes og interaktiv prototype

Hurtigt i forløbet får du et udkast til wireframes og et designoplæg i form af en interaktiv prototype. Prototypen simulerer groft den færdige webløsning og gør det let for dig at forholde dig til både grafisk design, navigation og funktionalitet. I et iterativt forløb og i tæt dialog med dig udvikler vi herudfra det endelige digitale design.

4. Brugertests

Den interaktive prototype er også omdrejningspunkt, når vi inddrager dine slutbrugere i at teste og optimere løsningen. Brugertests er med til at udrydde utilsigtede bump og frustrationer, så dine brugere får en gnidningsfri og positiv oplevelse med din webløsning.

5. Detailudvikling af grafisk design

Vi samler viden fra de foregående afklarings- og testsessioner og udvikler det endelige grafiske design ned i mindste detalje.

6. Udvikling af designsystem

Websitets designsystem er et kartotek med designkomponenter, farver, fonte, skriftstørrelser m.m. Det fungerer som konkrete anvisninger, når designere og udviklere arbejder med dit website. På den måde sikrer designsystemet konsistens og ensartethed i dit design, hvilket i sidste ende fører til en bedre brugeroplevelse.

7. Overlevering af design

Vi overleverer det færdige design til vores udviklere, som implementerer designet i den valgte tekniske løsning.

8. Design-tjek

Vores designere gennemgår det implementerede design og sikrer, at alt spiller efter hensigten. Vi retter de sidste ting, så det er tip top i orden, når dine brugere får løsningen i hænderne.

Billede af Rasmus Bollerup

Vil du også gerne have et design, der guider dine brugere til handling? Så kontakt

Kundeansvarlig & partner

Rasmus Bollerup

Kom med ombord

Hvad siger vores kunder om at udvikle digitalt design sammen med os?