Learnmark Horsens

Uddannelsesinstitutionen Learnmark Horsens har fået en ny fleksibel Umbraco-platform, der skal guide og inspirere de unge i deres valg af ungdoms­uddannelse

Learnmark Horsens er en af Horsens' største uddannelses­institutioner, som udbyder 10. klasse, ungdomsuddannelser samt efter- og videreuddannelse.

Learmark Horsens' gamle løsning var baseret på en ældre Umbraco 7 version, som på mange måder ikke længere kunne matche de ønsker og behov, Learnmark Horsens havde for et moderne og fleksibelt website.

Der var flere udfordringer bl.a. manglende fleksibilitet i forhold til indholdsarbejdet, som var låst i faste sideskabeloner.

Ligeledes var det nødvendigt at fortage en opgradering af løsningen, fordi Umbraco 7 efter september 2023 ikke længere er supporteret i forhold til fejl og sikkerheds­problemer.

Vi er meget glade for vores nye hjemmeside. Den afspejler fint vores visuelle identitet, har mange forskellige og fleksible content-elementer og fungerer godt på både pc og mobil.

Elisabeth Damkjær, kommunikationschef på Learnmark Horsens

Informationsstruktur

Vi har i designfasen haft stor fokus på strukturering af indholdet i forhold til de mange forskellige brugergrupper. Organisering af indholdet på et website for en uddannelsesinstitution er generelt en interessant opgave, da der på nogle områder eller uddannelser er gigantiske mængder af indhold og på andre områder næsten intet, og dog er der en politisk holdning i forhold til, at alle uddannelserne skal prioriteres ligeværdigt på websitet.

Vi har løst opgaven med en mega-menu, der giver et hurtigt overblik over uddannelser og fagområder/universer.

Kommunikation i øjenhøjde

Løsningen understøtter et ønske om at kommunikere i øjenhøjde gennem tekst, billeder og video. Brugerne skal i høj grad kunne spejle sig i alt, hvad de møder på websitet. Derfor har vi bygget iøjnefaldende video- og citatmoduler, der kan anvendes til at formidle de vigtigste budskaber og gode historier fra de mennesker, der til dagligt færdes på Learnmark Horsens.

Learnmark Horsens har dedikerede ressourcer til at producere godt billed- og videoindhold. Derfor signalerer den færdige løsning en høj grad af peer-to-peer kommunikation, som giver brugerne lyst til at interagere med løsningen.

Integration til personalesystem

I løsningen har vi lavet integration til PerSys. Herfra trækker vi medarbejderdata, der vises i medarbejderlister, kontaktbokse mm.

Chatfunktion

Vi har implementeret Zendesk på løsningen, så brugerne kan stille spørgsmål og få kvalificeret rådgivning via chatfunktionen.

Vi har haft stor gavn af arbejdsmøder, hvor vi sammen med Illumi har diskuteret forskellige udfordringer og er landet på en god løsning, der både lever op til vores krav og ønsker, og som er håndterbart backend.

Elisabeth Damkjær, kommunikationschef på Learnmark Horsens

Det er vores 3. hjemmeside i Umbraco, og vi er meget glade for at arbejde i systemet. Det er meget brugervenligt og har mange gode løsninger.

Elisabeth Damkjær, kommunikationschef på Learnmark Horsens

Umbraco CMS

Hos Illumi udvikler vi altid på den nyeste version af Umbraco CMS. Frameworket er baseret på .NET Core teknologi, som sikre, at den løsning, vi laver, er fleksibel, performer godt og understøtter vores kunders fremtidige behov.

Umbraco CMS er et velafprøvet og udbredt content management system. Det er baseret på open source, hvilket bl.a. betyder, at der ikke skal påregnes løbende omkostninger til licenser.

Læs mere om Umbraco CMS

Kundeprojekter

Mange af vores kunder kommer til os med ønsket om at få en unik løsning, som er tilpasset og egnet til de arbejdsprocesser, der i forvejen er i organisationen.

Alle kundeprojekter

Relateret indhold

Vores kunder har fået nye markedsmuligheder, fordi vi sammen har skabt digitale platforme, der kan vokse sammen med forretningen.