Fakta om 7 populære sociale medier

Opdateret: 30.5.2022

Læs om de 7 vigtigste sociale medier, hvem medierne henvender sig til, og hvordan du kan bruge dem i din digitale markedsføring

Andel af danskere, der daglige brug disse populære sociale medier:

  • Facebook 66%
  • Instagram 32%
  • YouTube 29%
  • Snapchat 26%
  • LinkedIn 8%
  • Twitter 9%
  • TikTok 6%
  • Pinterest 4%

Kilde: DR Medieforskning - Medieudviklingen i 2021

Facebook Dashboard Icon

We built Facebook to help people stay connected and bring us closer together with the people that matter to us

Mark Zuckerberg

Facebook

Facebook blev lanceret i 2004 som et online-forum for studerende på Harvard University. Siden da har udviklingen været eksplosiv, og Facebook er i dag et af de mest benyttede sociale medier med omkring 1,9 mia. brugere over hele verden. I Danmark er 80% af alle danskere på Facebook, hvor de holder kontakt til venner og bekendte, deltager i alverdens interessegrupper og iscenesætte ’det gode liv’.

Flere kattebilleder og færre nyheder

Fra den spæde start har Facebook haft en mission om at skabe mere værdifulde relationer mellem mennesker, og den mission skal du forstå og lære at ’tappe’ ind i, hvis du som virksomhed vil have succes på mediet.

Efter annoncernes indtog på Facebook har missionen været sværere at styre, og Facebook har i 2018 taget konsekvensen og set nærmere på data om brugernes adfærd samt lyttet til deres udtalelser om brugen af mediet.

Facebook vil tilbage til kernen – det betyder, at vi nok kan forvente flere kattebilleder og færre og corporate opslag i vores newsfeed. Facebook ønsker nemlig ikke at være et medie til passiv informations- og nyhedssøgning, men derimod understøtte interaktion mellem brugerne gennem personlige opslag. Som resultat af dette ønske bliver algoritmerne, der dikterer hvilke opslag, du ser, jævnligt ændret. Læs mere om news feed algoritmen.

Kilometervis af news i dit feed

Hvor mange meter newsfeed læser du ad gangen? Dit newsfeed viser historier fra venner og virksomheder, som du følger eller er forbundet med, og har du mange forbindelser er newsfeed-listen nærmest uden ende. Dit ene opslag er altså i konkurrence med 1000 vis af andre opslag, om at ligge i toppen af newsfeedet og få mest opmærksomhed fra brugeren. Og med de nye retningslinjer er det ikke virksomhedernes organiske opslag, som Facebooks newsfeed algoritmer anerkender først. Der er dog undtagelser som fx brands eller kendisser, der har stor og god interaktion i kommentarfeltet med følgerne.

For langt de fleste virksomheder, er det derfor på med annoncehatten, hvis de vil have udbytte af deres tilstedeværelse på Facebook. Læs her, hvordan du sikrer, at dit opslag vises korrekt på Facebook.

Annoncering

Muligheden for annonceringer på Facebook lever dog stadig og skabe stor opmærksomhed omkring dit brand og drive trafik til dit website. Og med Facebook Pixel – et script du indsætter på dit website – kan du få mange værdifulde oplysning om dine besøgendes generelle adfærd og interesser, som kan understøtte din Facebook-kampagnestrategi.

Nordwood Themes 8Lfe0lywyak Unsplash

Fakta om YouTube

  • Verdens 2 største søgemaskine
  • Der udgives over 400 timers video hvert minut
  • Over halvdelen ses fra en mobilenhed 
  • Over 1 mia. timers video ses på YouTube hver dag
  • Gns. mobilsession varer over 40 min.

YouTube

Målt på antallet af søgninger er YouTube verdens 2. største søgemaskine. Derfor kan du med fordel i din content-strategi overveje at producere videoindhold. YouTube er ikke blot et arkiv til at opbevare dit videoindhold, men et socialt medie, hvis brugere søger på indhold inden for forskellige interesseområder og interagerer med det.

Derfor bør du på samme måde som ved traditionel on-page søgemaskineoptimering sikre dig, at dit videoindhold er optimeret til at blive fundet og forstået YouTubes algoritmer. Der bliver brugt en milliard timer om dagen på at se YouTube videoer og 4 ud af 5 mellineals bruger YouTube til at søge informationer før et køb. Der er altså et enormt grundlag for at ramme et bredt publikum ved at lave videoindhold.

YouTube-idoler har kronede dage og tiltrækker massive skarer af følgere til mediet, hvor de følger daglige udgivelser af alt lige fra ligegyldigheder til tips og tricks samt mere indholdstungt materiale.

Vi er alle medier med mulighed for ’at udkomme’

Vil du have succes på YouTube, må du følge trop og begynde at betragte din virksomhed som et medie med mulighed for at udkomme på forskellige digitale platforme. Som i en hvilken som helst anden nyhedsredaktion, må dit indhold være gennemarbejdet og planlagt til at udkomme på det rigtige tidspunkt.

Der bliver udgivet mere end 500 timers YouTube video hvert minut, hvilket naturligvis betyder, at en bagvedliggende algoritme må vurdere, hvad der skal vises hvornår og til hvem. I den vurdering er relevans nøgleordet. På sammen måde som ved on-page SEO, handler det altså om at fortælle YouTubes søgemaskine, hvad dit indhold handler om, så søgemaskinen kan præsentere det mest relevante indhold for brugerne.

Forskellen i YouTube sammenhæng er, at søgemaskiner ikke kan se videoindholdet, men til gengæld læse metabeskrivelserne for din video. En god titel og beskrivelse, med en interessevækkende thumbnail kan få brugerne til at klikke på din video, men den vigtigste opgave, er at lave indhold, som brugerne ser fra start til slut. YouTubes algoritmer belønner dig nemlig i forhold til hvor mange minutter af videoen, der bliver set.

Inlytics Linkedin Analytics Tool Z7mnwch3lps Unsplash

Fakta om LinkedIn

  • 500+ mio. brugere
  • 260 mio. brugere logger ind hver måned
  • 61 mio. brugere er senior-influenter
  • 40 mio. er i stillinger med beslutningskompetence
  • Ud af 2 mia. millennials 87 mio. er på linkedIn

LinkedIn

LinkedIn er danskernes 5. foretrukne sociale medie med ca. 2 millioner brugere. Modsat de øvrige sociale medier er LinkedIn et professionelt medie, der bl.a. bruges til at pleje sit netværk, rekruttere og søge jobs.

Flere og flere virksomheder har derfor fået øjnene op for dette medie - og det med god grund.

For selvom LinkedIn ikke kommer i nærheden af Facebooks 1,28 milliarder brugere, er det et godt redskab, når du som virksomhed skal markedsføre dig selv.

LinkedIn giver dig mulighed for at fortælle brugerne din virksomheds historie, sprede content, vise jeres produkter og ydelser frem og meget mere.

Det er også et oplagt sted at følge sine konkurrenter for på den måde at holde øje med, hvordan de markedsfører sig, søger og ansætter nye medarbejdere samt udsender nyheder.

LinkedIn som medie for din inbound marketingstrategi

Inden for B2B oplever ser vi et øget fokus på inbound marketing. Kort fortalt går inbound marketing ud på at ændre salgsprocessen til at have mere mindre fokus på salg og mere fokus på at modne potentielle kunder til at foretage et køb. Kold kanvas er således ved at være en saga blot og mange virksomheder bruger i stedet med succes ressourcerne på at producere indhold som er designet til at modne potentielle kunder i forskellige faser af beslutningsprocessen. LinkedIn er et oplagt medie til at formidle indhold specifikt til dette formål.

LinkedIn algoritmerne fungerer på mange måde som på Facebook. Dit organiske opslag bliver vurderet på en række parametre i forhold til hvor godt det performer. Den største forskel består nok i, hvordan parametrene vægtes i forhold til hinanden. Som nævnt har Facebook i 2018 ændret på deres vægtning, så organiske opslag fra virksomhedssider nu får langt mindre opmærksomhed og spredning.

Helt overordnet fungerer algoritmen således; Først vises dit opslag til en mindre ’testgruppe’ og alt efter hvordan testgruppen interagerer med indholdet, beslutter algoritmen, hvor stor spredning dit indhold skal have. 

Instagram2

Fakta om Instagram

  • 1,3 mia. månedlige aktive brugere
  • 7 ud af 10 opslag indeholder et brand-hashtag
  • Instagram tillader op til 30 hashtags i et opslag
  • Opslag med hashtags har 12,6% mere engagement end opslag uden

Instagram

Instagram har rundet 1 mia. brugere og med lanceringen af Instagram TV – IGTV, er der for alvor sat fart på en ambitiøs udvikling af mediet.

Instagram er i udgangspunktet en populær fotodeling platform, hvor brugere kan anvende forskellige filtre, stickers, kameraeffekter og interagere med hinandens indhold. Den nye IGTV app er integreret med Instagramplatformen, og som bruger kan du let skifte mellem de to platforme og dine følgeres IGTV indhold er også synligt på deres Instagramprofil.

Den nye IGTV app understøtter videoer på op til en times varighed og formatet er vertikalt, hvilket adskiller den fra fx YouTube, hvor du ofte skal vende din mobil fordi videoen er optaget i horisontalt perspektiv. Så hav det i baghovedet, når du indtager denne nye videoplatform.

Hvor vi på Snapchat finder billeder af hverdagens ’sjove og grimme’ øjeblikke, finder du på Instagram det diametralt modsatte. Brugerne har en forventning om flotte og kreative billeder af høj kvalitet. Derfor bør du finde ressourcer og kompetencer til at tage billeder med både god komposition og efterredigeringen.

Inden du opretter en profil, bør du dog overveje, om indhold i form af billeder og nu også long-form videoer, egner sig til det din virksomhed sælger, og den medarbejderkultur I har.

Snapchat 4

Fakta om Snapchat

  • 200+ mio. aktive månedlige brugere
  • 18% af SoMe-brugere er på Snapchat
  • Der sendes 3.5 milliarder snaps om dagen
  • En daglig bruger er aktiv gns. 18 gange om dagen
  • 35% bruger mediet, fordi indholdet forsvinder
  • 30% bruger mediet, fordi deres forældre ikke gør

Snapchat

Snapchat har ca. 220 mio. aktive brugere, og er et af de hurtigst voksende medier. Platformen er især populær blandt den unge del af befolkningen, men flere og flere i alderen 30+ er også begyndt at bruge Snapchat. 

Snapchat er de unges medie

Snapchat er primært de unges medie, så vil du på snappen må du være ung med de unge!

Nu tænker du måske, at det er nogle dage siden din målgruppe var teenagere, og det derfor ikke er relevant for dig at bruge annoncekroner og tid på at snappe, men udviklingen går stærkt og medio 2017 var 50% af brugeren over 25 år. Derfor bør du læse videre her, og få mere indblik i, hvad medie måske kan gøre for dig og din virksomhed. Find ud af, om din virksomhed skal på Snapchat

Det handler ikke om alder, men om adfærd

Snapchat er et medie helt uden filter og brugerne anvender derfor i høj grad mediet med selvironi og humor og uden at ’barbieficere’ billederne, modstat den mere iscenesatte Instagram version. Det er ikke enten eller – din målgruppe kan godt både være Instagram og Snapchat brugere, men du skal være opmærksom på, at Snapchatmediet understøtter nogle helt andre motiver for at være tilstede end fx Facebook og Instagram.

Med en Snap kommer man ind et helt andet sted i modtagernes bevidsthed end med et Instagram- eller Facebookopslag, hvilket både er en udfordring og en spændende mulighed for at skabe netop det engagement hos målgruppen, som kan være svær at opnå via de andre sociale medier.

En anden væsentlig forskel fra andre sociale medier er, at man på Snapchat er hjemløs, forstået på den måde, at man ikke har en profilside, som hjem for sit indhold. Indholdet lever maksimalt 24 timer i offentligheden, hvorefter det ikke længere er tilgængeligt.

Marten Bjork Fvtg38cjc K Unsplash

Fakta om Twitter

  • 330 mio. månedlige brugere
  • Der bliver sendt 6000 tweets hvert sekund
  • 707 er det gns. antal følgere på Twitter
  • 391 mio. twitter-konti har ingen følgere
  • Twitter estimerer, at 23 mio. af de aktive konti er bots

Twitter

Måske har Twitter ikke så godt fat i den unge del af befolkningen, men vender vi derimod blikket mod B2B-markedet, har hele 85 % af de virksomheder der arbejder med sociale medier, en profil på Twitter. 

Twitter har i dag ca. 500.000 brugere i Danmark, men har aldrig rigtigt fået fat i de danske brugere, selvom mediet har flere år på bagen end f.eks. Instagram og Snapchat. Men de, der har en profil på mediet, er til gengæld meget aktive med at tweete. Twitter kan ses lidt som en microblog. ”Micro” fordi du maks. har 140 tegn at ytre dig på.

Mennesker følger mennesker og ikke virksomheder

På Twitter følger man hinanden, hvilket betyder, at alle der kan have en smule interesse i hvad du har at sige, kan følge dig. Omvendt kan du også følge hvem som helst. Twitter giver dig mulighed for at følge med i, hvad digitale meningsdannere siger om dit og andres brand, også selvom du endnu ikke er til stede på mediet.

Umiddelbart er mediet ikke til generelle salgstaler, men et medie vi benytter, fordi vi ønsker at sætte en dagsorden eller blande os i en. Det er også et medie, hvor vi følger eller bliver fulgt af mennesker - ikke virksomheder.

Derfor bør du overveje at have flere personlige profiler, som ytrer sig på for din virksomhed. En corporate-profil kan ikke alene gøre arbejdet.

Når det er sagt, er Twitter et medie med tilstedeværelse af pressen, politikere og andre meningsdannere, som kan få øjnene op for alt det, du har på hjertet - hvis du altså har noget på hjertet.

Twitter er ikke envejskommunikation

Interagér med dine følgere, ved at lytte til dem, besvare spørgsmål og bruge det feedback du evt. får på en konstruktiv måde. Når dine følgere bruger tid på at kommentere dine tweets, er det vigtigt du også tager dig tid til lytte til dem.

Succes på Twitter

Som på de øvrige sociale medier, måles succesen ikke nødvendigvis i antal følgere.

En succesfuld Twitter-profil, handler heller ikke kun om at skrive geniale tweets, men derimod om at din virksomhed opnår en forbedring på nogle forretningskritiske parametre.

Spørgsmålet er ikke ”Hvordan kan min virksomhed skabe en god Twitter-profil?” men måske næremere ”Hvordan kan min Twitter-profil gøre min virksomhed bedre?”

For at få mest ud af din tilstedeværelse på Twitter, må du tænke ud af boksen når det gælder indhold. Hent gerne inspiration hos dine konkurrenter eller Twitter-profiler fra denne liste, med de 100 mest indflydelsesrige Twitter-brugere indenfor B2B-marketing.

TikTok

Platformen TikTok stormer frem blandt de unge, og er et populært medie til at dele ultrakorte videoer, hvor brugerne optræder, danser og laver sjov. Men ikke kun de helt unge har taget platformen til sig. Ifølge Statista er 53% af brugerne i USA over 30 år.

TikTok ejes af det kinesiske firma ByteDance og har rundet 2,6 mia. downloads. I Danmark er der mere end 200.000 aktive brugere, og på verdensplan er der omkring 700 mio. aktive brugere.

TikTok har åbnet op for muligheden for at annoncere på platformen. Pt er der 5 forskellige annonceprodukter, som er forholdsvis lette at arbejde med. Når du opretter kampagner på TikTok, kan du lave en adfærds- eller interessebaseret målretning, ligesom du måske kender det fra Facebook.

Kreativiteten har indtil nu været stor i forhold til at anvende platformen på kommerciel vis.
Fx ser vi mange virksomheder, der samarbejder med - og betaler - de største influencers på platformen for at promovere produkter, ligesom vi ser flere virksomheder iværksætte "challenge" kampagner, hvor brugerne opfordres til at poste videoer på TikTok, hvor de anvender virksomhedens produkt sammen med et til kampagnen udvalgt hashtag.

Relateret indhold