Pop ups - derfor virker de!

Hvorfor hader vi pop-ups?

De afbryder mig

Du har googlet dig frem til en side, som du formoder, kan give dig det svar, du leder efter. Fuld af forventning om dette bliver du, efter 2 sekunder, afbrudt af den første pop-up. Du bruger tid på at finde krydset, der lukker boksen ned, scroller lidt og den næste pop-up rammer dig.

Pop-ups er forstyrrende for brugeroplevelsen, når de ikke tager hensyn til brugerens motiver og adfærd på en side.

Når du anvender pop-ups på din side, kan du med fordel anvende indstillinger, som først åbner en pop-up, når brugeren har vist en tilpas mængde tegn på interesse og har oplevet, at dit indhold er interessant. Når du først har ’sat noget ind på kontoen’, er en bruger mere villig til at acceptere eller interagere med dine pop-ups. De bedst konverterende pop-ups dukker derfor heller ikke op lige med det samme.

Retorikken er nedladende

Nogle pop-ups er decideret nedladende i deres retorik. Du har måske også stået over for dette valg i en pop-up: ”Ja tak, jeg vil gerne blive klogere” eller ”Nej tak, jeg vil fortsat gerne være uvidende”.

Der er i udgangspunktet ikke noget galt i at anvende JA/NEJ bokse sammen med FOMO (hvad det er, kan du læse mere om senere i artiklen), men pas på, at du ikke fornærmer brugerne med dine valgmuligheder.

En anelse harmfuldt klikker du nu på ”nej tak, jeg vil fortsat gerne være uvidende”, men det er som om, systemet ikke rigtigt har respekteret dit valg, for ganske kort tid efter popper en ny tekst op med nøjagtig samme budskab.

De giver en dårlig brugeroplevelse

Ja, det vil mange måske mene, men godt UX-design handler ikke kun om at sikre, at brugerne kan finde frem til den information, de søger.

Godt UX-design handler om at give brugerne det , de søger og samtid sikre, at vores forretning får nye leads, som på et tidspunkt kan blive loyale og betalende kunder.

Mange vil nok stædigt modsætte sig det faktum, at vi over tid har opbygget en forståelse for, at pop-ups anvendt på den rigtige måde, er forventeligt og ikke nødvendigvis forstyrrende for brugeroplevelsen. Men pop-ups har sin berettigelse – fordi de virker!

Data fortæller os, at folk – til trods for de ikke er meget for at indrømme det – i stor stil interagerer med pop-ups. I forbindelse med sign-up kampagner performer pop-ups fx langt bedre end en statisk sign-up formular i en footer eller sidebar.

Psykologien bag pop-ups

For at få succes med pop-ups, er det nødvendigt at forstå, hvad det er, der grundlæggende driver os til at interagere med en pop-up.

Som mennesker er vi, når det kommer til stykket, langt fra rationelle. Vi handler i 90% af tilfældene med vores ’dovne’ del af hjernen, som benytter sig af mønstergenkendelse, vaner og primitive handlemåder.

Når en pop-up forstyrrer os i den mission vi er på, bliver vi i udgangspunktet irriterede. Det betyder, at du, som afsender, allerede fra starten af, er bagud på point i forhold til at få brugeren til at udføre den præcise handling, som du ønsker. Der er dog et lille håb, for til trods for, at du har skabt irritation, har du med afbrydelsen, også i et splitsekund fanget brugerens opmærksomhed.

Og hvordan du udnytter dette ultrakorte opmærksomhedsspænd, er afgørende for om brugerens adfærd fører til en konvertering.

For at fastholde opmærksomheden, kan du med fordel anvende nogle af disse psykologiske triggere:

FOMO - Fear of missing out

Mennesker har en indbygget angst for at gå glip af noget vigtigt, så jo bedre du kan italesætte hvad man går glip af, des større chance er der for interaktion med din pop-up.

Kan vi få adgang til noget i en tidsbegrænset periode eller kun i et begrænset antal, har det en stor effekt på vores lyst til at interagere.

Ønsket om belønning

Når vi får eller forventer at få noget i forbindelse med vores interaktion med en pop-up, hvad enten det er et produkt, vi køber eller en freebie, så udløser det signalstoffet dopamin i hjernen, som giver en særlig veltilpashed i kroppen.

Derfor er det også naturligt, at de pop-ups, der giver en belønning i bytte for fx et sign-up konverterer langt bedre end dem, der ikke gør. Den afledte effekt er, at brugere, der har modtaget en freebie, også er mere tilbøjelige til efterfølgende at købe vores produkter.

Er der en direkte sammenhæng mellem freebie og produkt fx et gratis kapitel af en bog, eller gratis første måned af et abonnement, så har du allerede skabt ejerskab over det samlede produkt, hvilket er en følelse, som er svær for brugeren at give fra sig igen og de vil med stor sandsynlighed købe den resterende del af produktet.

Det du skal overveje i den sammenhæng er, hvad dine besøgende vil opleve som en værdifuld belønning.

Social validering

”Gør som 100.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsmail”

Vi har et stærkt ønske om at være en del af ”klubben” og vi sætter vores lid til, at hvis tilstrækkelig mange andre også har tilmeldt sig nyhedsmailen, må der være noget om snakken, og vi beslutter at gøre det samme.

Hjernen er doven

På grund af det korte opmærksomhedsspænd, er det vigtigt, at du er ekstrem tydelig, omkring den handling, du ønsker, de skal udføre. Der skal ikke herske tvivl om, hvad belønningen er, og hvordan brugeren skal agere, for at opnå den.

Brugeren skal intuitivt forstå teksten samt den ønskede handling, i den kontekst som pop-up’en indgår. Er det nødvendigt for brugerne at aktivere den rationelle del af hjernen for at forstå sammenhængen, vil de med stor sandsynlighed, lukke pop-up boksen og fortsætte det, de var i gang med.

En succeshistorie

Som et led i en større leadgeneringskampagne har vi implementeret Sleeknote for en af vores større kunder. Sleeknote er et dansk produkt og blot ét af mange 3. parts scripts, der håndterer pop-ups på dit website.

Med implementering af Sleeknote, var ønsket at udbygge en mailliste, og gennem inspirerende nyhedsmails konvertere websitebesøgende til kunder.

På kundens website lå tidligere en statisk sign-up formular i footeren, som så godt som ingen fandt vej til. I dag er footerformularen afløst af en række forskellige pop-up kampagner, der alle er tilpasset en konkret kontekst.

Vi implementerede Sleeknote den 23.maj 2019 og aktiverede en række forskellige pop-up kampagner.

Samtidigt med implementeringen af Sleeknote har der kørt en Facebook sign-up kampagne, hvor man kunne vinde billetter til Legoland. Facebook kampagnen linkede ind til websitet, og det var her konverteringen skete via en Sleeknote pop-up.

2.543 nye leads på 4 1/2 måneder

I løbet af de første 4 måneder skrev 2.543 besøgende sig op til at modtage nyhedsbrev gennem de forskellige kampagner. Sign-up kampagnerne havde en gennemsnitlig konverteringsrate på 4%. Den kampagne, der leverede flest leads (37%) havde en konverteringsrate på 13,25%.

I dag præcist et år senere, har Sleeknote-kampagnerne genereret lige knap 4000 leads.

Til sammenligning har Sumo.com lavet en analyse af mere end 1.5 mio. pop-ups, hvor den gennemsnitlige konverteringsrate var 3,09%. De 10% pop-ups, der konverterede bedst, havde en rate på 9,28%. Kun 3 ud af 100 pop-ups havde en konverteringsrate over 11%.

Websitet havde i de første 4 ½ måned efter implementering af Sleeknote 178.612 besøgende, hvoraf 63.471 fik vist en kampagne pop-up.