Digitalt sundhedstjek
Få dit website i form til fremtiden
Måske har du planer om større forbedringer af dit website. Men hvad skal du prioritere – og hvad med økonomien?
Med et digitalt sundhedstjek får du et dybdegående indblik i, hvordan det står til med dit website i dag, og hvordan du bedst og mest økonomisk får det i form til fremtiden. Sundhedstjekket er også relevant, hvis du skal have et nyt website og gerne vil have konkrete anbefalinger til, hvad du skal prioritere.
Stiller du dig selv disse spørgsmål?
Som ansvarlig for et website er det hundehamrende svært at vide, hvad din vigtigste opgave er:
Er det at være synlig i AI’erne?
Er det, at brugerne konverterer i stedet for at bounce?
Er det at sikre mobilvenlighed og webtilgængelighed?
Er det at sikre dit brand gennem en tydelig tone of voice og en klar visuel identitet?
Er det, at brugerne oplever websitet som tidssvarende ift. features og brugervenlighed?
Er det at sikre, jeres website er opdateret ift. jeres nuværende forretningsmål?
Der er tusind spørgsmål og opgaver, du kunne prioritere, men hvad giver mest værdi for din virksomhed, dine kunder – og dig som digital ansvarlig?
Få svaret med et digitalt sundhedstjek
Måske klarer dit website sig faktisk ret godt, eller måske er der forbedringsmuligheder, som har stor betydning for din forretning. Det kan være svært at se, når du står midt i det.
Vi har erfaringer fra hundredvis af organisationer og webprojekter og ved, hvad der rører sig på den digitale scene. Og så har vi skabt et struktureret framework for at betragte dit website fra alle tænkelige vinkler, kortlægge eventuelle huller og synliggøre, hvad det vil betyde for din forretning at udbedre dem.
Vi kalder det et digitalt sundhedstjek, fordi det er helt sammenligneligt med et menneskeligt sundhedstjek. Hvor er styrkerne? Hvor er svaghederne? Og hvor giver det bedst mening at gøre noget, så dit website kan præstere for din virksomhed?
Hvad er et digitalt sundhedstjek?
Til forskel fra et menneskeligt sundhedstjek, er det digitale sundhedstjek dog ikke en hurtig strimmel fra en body-age-måler. Det er en dybdegående kortlægning og en prioriteret handlingsplan, som giver dig vished for dit websites nuværende tilstand og forbedringsmuligheder. Sammen med dig prioriterer vi, hvad analysen og handlingsplanen skal fokusere på. Det vil typisk være:
Webkonventioner: Lever du op til moderne krav til design, mobilvenlighed og webtilgængelighed?
AI-synlighed: Hvor godt er dit content og din tekniske opsætning ift. SEO og GEO?
Brugervenlighed: Kan brugerne nemt finde det, de skal finde?
Kommunikation: Har du de rigtige budskaber, og understøtter sprogtonen og designet dit brand?
Performance: Hvor godt klarer du dig teknisk, fx i forhold til loadhastighed?
Værdiudnyttelse: Kan du udnytte din platform endnu bedre, end du gør i dag?
Få en prioriteret handlingsplan
Du får en konkret og prioriteret handlingsplan baseret på dine mål, ressourcer og økonomi – og på hvad der skaber mest værdi i din branche. Vi inddrager både vores specialister på tværs af discipliner og relevante personer fra din organisation for at sikre en helhedsvurdering.
Resultatet er ikke generelle anbefalinger, men klare argumenter for, hvad du skal gøre først – og hvorfor det giver værdi for din organisation. Du får et solidt beslutningsgrundlag til budgetter og prioritering, så du ikke forsøger at gøre det hele på én gang, men investerer dér, hvor det rykker mest.
Skal dit website i form?
Kontakt Jacob, og hør, hvordan vi griber det an, når vi laver et digitalt sundhedstjek for dig.
Senior UX Consultant