
Softwareudvikling
Softwareudvikling til din virksomheds unikke behov
Hvis et standard-system ikke dækker din virksomheds behov for digitalisering og automatisering, så lad os udvikle en skræddersyet softwareløsning til jer.
Vores erfarne softwareudviklere bygger og vedligeholder det specifikke it-system, din virksomhed har brug for. Enten fra bunden eller kombineret med et standard-produkt. Det vigtigste er, at du får en softwareapplikation, der reelt gavner din virksomhed – nu og i mange år fremover.

Hvorfor få udviklet din egen softwareløsning?
1. Digitalisér virksomhedsunikke processer
Med specialudviklet software skal du ikke tilpasse dig en løsning. Løsningen tilpasser sig dig og giver dig et forspring ift. konkurrenter, der er fastlåst i standardsystemer.
2. Få mere for pengene
Systemudvikling til dine specifikke processer og forretningsmål behøver hverken være svært eller dyrt. Det er bare en anden proces. En proces, hvor vi sørger for, du både har ro i sindet og budgettet.
3. Få et it-system, der kan vokse med din virksomhed
Du kan til evig tid twiste it-systemet i den retning, din virksomhed har brug for, for du ejer selv softwareapplikationen og koden.
Få svar på dine spørgsmål

AI som springbræt til intelligent softwareudvikling
Med AI kan vi udvikle softwareapplikationer, der før i tiden ville koste en formue. Det kan fx være i form af RAG-modeller (Retrieval-Augmented Generation), der benytter AI til at kigge ned i enorme mængder ustruktureret virksomhedsdata og svare på spørgsmål, der er specifikke for netop din virksomheds brugere.
Vi kombinerer forskellige AI-teknologier og får dem til at arbejde sammen på nye måder. Man kan også sige, at vi bygger dit unikke it-system oven på eksisterende værktøjer. På den måde udnytter du standard-AI som springbræt til den intelligente løsning, der giver værdi for netop din virksomhed.

Agil udvikling giver dig fleksibilitet
Vi ved, at din virksomheds virkelighed udvikler sig hele tiden. Det samme gør dine behov og indsigter undervejs i et it-udviklingsprojekt. Derfor skal udviklingen foregå fleksibelt og med mulighed for at justere undervejs.
Ved at arbejde agilt sikrer vi dig den afgørende fleksibilitet, så den færdige løsning dækker dine brugeres og din virksomheds reelle behov.

Hvordan er det at arbejde sammen med Illumi?
Godt udviklede softwareløsninger har typisk en levetid på 10 år. Derfor skal I helst kunne se jer selv have et tæt samarbejde med os som udviklingshus lige så længe. Det kræver tillid og ordentlighed fra begge sider af bordet. Noget, vi bestræber os på med alle de virksomheder, vi udvikler software til.
Du får et fast team bestående af en projektleder, en designer og en eller flere udviklere og testere, der alle arbejder fast fra vores kontor i Århus.
Der kan selvfølgelig komme udskiftning på dit team i løbet af en 10-års periode. For at fastholde viden arbejder vores kundeteams tværfagligt, så flere hoveder og hænder kender din løsning og kan vedligeholde og udvikle den.
Illumi vandt opgaven i konkurrence med en række store leverandører, fordi de kunne sætte handling bag ordene, være fleksible i forhold til vores behov og levere en softwareløsning med ordentligt styr på kodearbejdet. Vi er glade for, at vi gav Illumi buddet, for de udviklede en agil løsning med programmering af høj klasse.
Lisbeth Andreasen, IT ansvarlig hos Nikosax

Hvilken software skal vi udvikle til dig? Lad os tage en snak om dine ønsker og behov.
Kunderådgiver & partner