Webtilgængelighed

Lev op til kravene om webtilgængelighed

Webtilgængelighed handler om at gøre dit website eller din webshop brugbar for alle – også dem med fysiske, kognitive eller tekniske udfordringer.

Det er både et lovkrav for mange organisationer og en forretningsmæssig fordel, fordi flere brugere kan bruge dit website eller din e commerce løsning. Hos Illumi hjælper vi virksomheder med at sikre webtilgængelighed – både når eksisterende løsninger skal forbedres, og når vi udvikler nye websites og webshops fra bunden.

Hvorfor er webtilgængelighed vigtigt?

Webtilgængelighed handler ikke kun om at leve op til lovkrav. Det handler om, at du får en brugervenlig og digitalt ansvarlig løsning af høj kvalitet.

  • Du når flere brugere – også personer med nedsat syn, hørelse, motorik eller kognitive udfordringer.

  • Du reducerer risikoen for juridiske problemer og påbud.

  • Du forbedrer den generelle brugeroplevelse og ofte også SEO.

  • Du får en mere robust og fremtidssikret digital løsning.

Kort sagt: Webtilgængelighed er god digital forretning.

Vi måler dit nuværende niveau for webtilgængelighed

Hvis du allerede har et website eller en webshop, kan vi hjælpe dig med at få et klart billede af, hvor tilgængelig din løsning er i dag.

Vi laver en struktureret vurdering af din løsning med udgangspunkt i gældende standarder (WCAG), hvor vi bl.a. ser på:

  • Teknisk tilgængelighed (kode, struktur, semantik)

  • Navigation og betjening – også med tastatur og hjælpemidler

  • Farver, kontraster og læsbarhed

  • Formularer, fejlmeddelelser og interaktion

  • Indhold og forståelighed.

Du får en konkret og prioriteret gennemgang, der gør det tydeligt, hvad du bør rette nu, og hvad der kan indgå i en senere udviklingsfase.

Webtilgængelighed som en integreret del af udviklingen

Når vi udvikler nye websites og webshops, tænker vi webtilgængelighed ind fra start.

Det betyder, at:

  • Design, UX og indhold tager højde for forskellige brugerbehov.

  • Den tekniske løsning bygges korrekt fra bunden.

  • Funktioner kan bruges med tastatur og forskellige hjælpemidler.

  • Løsningen kan videreudvikles, uden at tilgængeligheden forringes.

På den måde undgår du dyre rettelser senere og får en løsning, der holder – både teknisk og forretningsmæssigt.

En pragmatisk tilgang – tilpasset din forretning

Webtilgængelighed kan hurtigt blive komplekst. Vi gør vores bedste for at gøre det konkret og til at arbejde med.

Vi rådgiver dig om:

  • Hvilke krav der er relevante for netop din organisation.

  • Hvordan du kan prioritere webtilgængelighed i forhold til dit budget og dine forretningsmål.

  • Hvordan din organisations redaktører og teams bedst arbejder videre med tilgængeligt indhold.

Uanset om din organisation eller virksomhed er omfattet af lovkrav, eller om du blot ønsker en digital løsning, der kan tilgås af alle, hjælper vi dig med at finde det rette ambitionsniveau.

Webtilgængelighed hos Illumi

Webtilgængelighed er en naturlig del af den måde, vi arbejder med websites og ecommerce på. Vi kombinerer teknisk forståelse, UX-kompetencer og forretningsindsigt, så tilgængelighed ikke bliver et benspænd – men en styrke i din digitale tilstedeværelse.

Vi sørger for, at dit website lever op til gældende WCAG-standarder (Web Content Accessibility Guidelines).

Bliv klogere på webtilgængelighed

Vil du vide, hvordan din nuværende løsning klarer sig, eller hvordan webtilgængelighed kan tænkes ind i et kommende projekt? Så tag fat i Rasmus for en uforpligtende snak.

Kunderådgiver & partner

Rasmus Bollerup

Billede af Rasmus Bollerup

Du vil måske også finde dette interessant