B2B webshop

Din B2B-webshop – et aktiv i din salgsproces

En ny webshop specifikt til din B2B-virksomhed, giver dig særlige fordele. Spar tid i din salgsafdeling, og giv dine kunder den information, de har brug for.

Mange B2B-virksomheder har en salgsafdeling, der bruger rigtig meget af deres tid på at sende information om produkter, tilbud og ordrestatus til deres kunder. Enten fordi webshoppen ikke understøtter salgsprocessen optimalt, eller fordi virksomheden slet ikke har en B2B-webshop.

Hør om udvikling af webshop til dig

Webshop-udvikling specifikt til B2B – hvorfor?

En standard-webshop løser sjældent udfordringerne for B2B-virksomheder. Produkterne er ofte komplekse, og det samme er datastrukturen i webshoppens bagvedliggende systemer. Desuden varierer salgsprocessen fra virksomhed til virksomhed og kan ofte ikke varetages af en webshop alene.

Derfor ender mange B2B-virksomheder med en webshop, der ikke fungerer, eller også dropper de helt drømmen om en webshop. Det koster både mandetimer, kundetilfredshed og omsætning.

Men udfordringerne kan løses ved at få skræddersyet en webshop specifikt til din B2B-forretning.

Dine fordele med en ny webshop

Hvis du aldrig har haft en B2B webshop før – eller hvis du har en shop, der ikke fungerer – vil du opleve nogle markante fordele med din nye webshopløsning.  

  • Digitalisér manuelle processer: Giv dine kunder mulighed for at finde information, indhente tilbud og evt. afgive ordrer, uden at belaste dine medarbejdere.
  • Spar tid: Fokusér på salg frem for manuel support.
  • Få gladere kunder: Når dine kunder selv kan finde alt (eller det meste), føler de sig velinformerede og trygge.
  • Vækst din forretning: Vi bygger din nye webshop, så den kan vokse med din virksomhed og dine produkter.

Skal din B2B-webshop fungere på flere markeder?

Måske har du både B2B- og B2C-kunder. Eller måske sælger du på flere markeder med forskellige sprog og valutaer. Vi bygger webshopløsninger, hvor du kan have flere webshops i én og samme løsning. Det gør det markant lettere for dig at målrette dine indsatser mod dine specifikke målgrupper og at bruge dele af indhold og data på tværs af dine forskellige webshops. 

På udkig efter webshop-udvikler til din unikke forretning?

Vi har udviklet B2B-webshops siden 2008. Men vi er ikke bare en webshop-udvikler – vi er din partner i digitalisering. Det lyder måske en anelse højtravende. Lidt mere jordnært kan man sige, at vi gør os umage med at omsætte komplekse produkter og dine individuelle salgsprocesser til en B2B-webshop, der virker i praksis.

Det indebærer sandsynligvis, at vi skal integrere din webshop med forskellige bagvedliggende systemer – et arbejde, vi har meget stor erfaring med. Og med AI som et aktivt udviklingsværktøj kan vi endnu bedre arbejde med komplekse datastrukturer.

Sådan udvikler vi din B2B-webshop 

Din nye webshop er meget mere end teknik. Vi sørger for at strategi, teknologi, design, brugerrejser og forretningsmål går op i en højere enhed – også efter din løsning er gået live. 

Kravspecifikationer og teknisk afklaring

Sikkerhed, skalerbarhed, brugervenlighed, tryghed, filtreringsmulighed, fleksibilitet og integration dækker kun over nogle af de mange reelle krav til moderne webshops. Vi bygger din B2B webshop med afsæt i krav og ønsker fra din virksomhed og dine brugere.

UX- og UI-design

Med wireframes præciserer vi brugerrejserne, og med godt UI-design får din visuelle identitet og din brandidentitet liv i din nye webshop. Vha. interaktive prototyper til forskellige enheder tester vi designet med dig og dine brugere. Og vi retter og tilpasser, til det sidder lige i skabet.

Teknisk platform

Vi anbefaler Umbraco Commerce, da vi med denne platform kan bygge præcis den B2B webshop, du ønsker, både ift. design og funktionalitet. Med Umbraco Commerce kan du fx lave personaliserede flows til hver enkelt besøgende, og du kan have flere webshops i samme løsning.

It-integration

Ofte skal en B2B-webshop kommunikere med andre it-løsninger. Fx med ERP, PIM og betalingsløsninger. Vi har indgående erfaring med integrationer og koordinerer effektivt med alle relevante parter og leverandører for at skabe et succesfuldt hele.

PIM (Product Information Management)

Komplekse webshop-løsninger har ofte brug for et PIM-system til at distribuere og vedligeholde data om produkterne. Vi arbejder erfarent med integration mellem din webshop og din PIM-løsning, så løsningerne samarbejder gnidningsfrit.

Hosting og support

Vi tilbyder sikker hosting af din nye webshop på Microsoft Azure-servere og prioriterer venlig og kvalificeret support, så du altid føler dig i gode hænder. Også efter din løsning er lanceret.

Digital marketing og dataanalyse

Når den tekniske løsning er lanceret, starter dit eget arbejde med at gøre din B2B-webshop til en succes. Har du brug for en hånd og en hjerne til arbejdet med digital marketing og dataanalyse, har vi et helt hold eksperter klar til at hjælpe dig.

Selve webshoppen er forholdsvis simpel, men den bagved­liggende datastruktur og -arkitektur er ret kompleks. Vi ønskede et solidt system, der på sigt kunne håndtere det store setup med mere komplekse produkter, og det har vi fået.  

Per Juul, marketingchef hos Holm & Halby 

Billede af Rasmus Bollerup

Få en uforpligtende snak om dine muligheder med en ny webshop.

Kunderådgiver & partner

Rasmus Bollerup

Kom med ombord