alexis-brown-85793-unsplash.jpg

SOSU Nykøbing F.

Med en ny digital platform kan SOSU Nykøbing F. holde styr på tilmeldinger og stamdata

Med et moderne design og en fuldautomatisk integration til de studieadministrative systemer EASY-A og Efteruddannelse.dk har SOSU Nykøbing F fået en komplet og fleksibel løsning til skolens eksterne kommunikation, som samtidig frigiver vigtig tid i administrationen.

Vi har efterhånden lavet en del websites for både SOSU skoler og erhvervsakademier, og generelt har udfordringerne på de gamle sites været, at oplysninger om skolens uddannelses- og kursustilbud er gemt væk bag mange kliks og i nogle tilfælde kun findes i uoverskuelige og forældede PDF-filer, som tilmed ikke bliver indekseret af Google. Derudover har vi oplevet mange manuelle arbejdsgange i forhold til at holde kursuskalender og andre informationer opdateret, fordi integrationen til de offentlige systemer har været mangelfuld.

Intet mindre end en lille katastrofe for en uddannelsesinstitution, som lever af at tiltrække nye elever og kursister til skolen.

Udfordringer

  • Svært at finde rundt på det eksisterende site
  • Eksisterende site ikke fuldt mobiloptimeret
  • Øget konkurrence om eleverne og derfor behov for en god digital brandplatform
  • Dårlig integration til 3. parts systemer

Når man dertil lægger, at websitet ofte ikke kan tilgås ordentligt fra en mobil enhed, som vel at mærke i dag står for mere end 50% af de besøgende, så har man for alvor fået afskåret en stor del af den potentielle målgruppe fra at komme en tilmelding nærmere.

Dette var også situationen for SOSU Nykøbing Falster, da de besluttede sig for at gå i gang med projekt "nyt website." Med den stigende konkurrence om at tiltrække nye elever og de øgede krav om synlighed på de digitale platforme, havde skolen mere end nogensinde før behov for en moderne kommunikationsplatform med adgang til skolens samlede palette af aktuelle og opdaterede uddannelses- og kursustilbud.

Fuldt integreret til EASY og Efteruddannelse.dk

Med den fuldautomatiske integration til EASY-A og Efteruddannelse.dk bliver alle skolens fag, forløb og datosatte afholdelser automatisk og løbende synkroniseret ind på hjemmesiden, som på den måde altid er opdateret med information om skolens samlede og aktuelle kursusudbud.

For hvert enkelt fag eller forløb kan den besøgende orientere sig i fastsatte afholdelsesdatoer, se antal ledige pladser og tilmelde sig kurset via et direkte link til ansøgningsformularen på Efteruddannelse.dk. 

Den studerende eller uddannelsesansvarlige fra en virksomhed kan orientere sig i planlagte forløb og kurser gennem kursuskalenderen eller bruge fritekstsøgningen, som i øvrigt kan kombineres med en filtrering på brancher og datoer.

Løsninger

  • Responsivt Umbraco CMS website
  • Intetration til Easy-A (elevadministration)
  • Integration til Efteruddannelse.dk (offentlig tilmeldings- og ansøgningsportal)
  • Kursusmodul til egne kurser
  • Wizard-baseret uddannelsesguide

Særligt kursusmodul til egne kurser

Skolens egne kurser kan oprettes direkte på websitet i et kursusmodul, hvor det er muligt at oprette flere afholdelser til samme kursus samt håndtere opsamlingen af tilmeldinger til de enkelte afholdelser. Til den videre bearbejdning kan kursusafdelingen eksportere lister af tilmeldte i csv-format.

Find din uddannelse - wizard

Ikke overraskende er hovedformålet for mange besøgende på websitet at få hjælp til hvilken uddannelse, man skal søge ind på. Skal det være Grundforløb 1 eller 2, Social- og sundhedshjælper eller Social- og sundhedsassistent? Det kan være svært at gennemskue for den enkelte, men med en simpel wizard-baseret uddannelsesguide på forsiden bliver den besøgende i ganske få skridt guidet hen på den rigtige uddannelse.

Indhold relateret til kursusmoduler

Indhold relateret til Umbraco CMS