Søgeordsstrategi

Keyword strategySøgeord

Søgeord og søgefraser er de ord, som en søger anvender til at finde svar på de problemer eller udfordringer, som din virksomhed eller dine produkter/ydelser tilbyder at løse.

Langt de flest søgninger består i dag af flere ord eller en hel sætning. Vi indtaster flere ord, fordi vi ved, at vi derved indsnævrer søgeresultatet og med stor sandsynlighed frasorterer en masse ligegyldige søgeresultater.

Når du definerer dine søgeord, skal du i udgangspunktet overveje:

  • Hvilket søgeord er dækkende for det, din side handler om?
  • Er der nogle relaterede ord, som kan anvendes i din tekst, så du undgår at misbruge dine søgeord?
  • Hvilke søgefraser eller spørgsmål, tror du din målgruppe vil bruge i en søgning?

Du skal tænke udefra og ind og brug tid på at formulere et eller flere spørgsmål til de svar, som dit indhold giver. Du har selv svaret, men opgaven går på, at finde spørgsmålet og de søgefraser, der kunne relatere sig til det.

Søgeintentionen

En anden vigtig opgave i en søgeordsoptimering er at forstå brugeren og identificere hensigten en given søgning. Hvor i købsbeslutningen er de? I hvilken kontekst foretager de deres søgning. Hvilket mindset har de i den pågældende kontekst, hvor søgningen bliver foretaget?

Søgeintentioner kan generelt opdeles i disses tre kategorier:

Navigationelle: Firma, brand, butik eller domænesøgninger.
Informationelle: Research, spørgsmålorienterede og løsningssøgende.
Transaktionelle: Produktsøgende og klar til at købe.

Brug aktivt dine søgeord i teksterne

De kan være en svær øvelse at finde den rette balance mellem for lidt og for meget, når vi taler om anvendelse af søgeord i dine tekster. Googles algoritmer er intelligente og kan let identificere, hvis du 'mis'bruger dine søgeord i en sådan grad, at det forstyrre meningen eller på anden måde giver en dårlig læseoplevelse – og det bliver du "straffet" for.

Men netop fordi Googles algoritmer er intelligente, ved de også, at ét ord ord har forskellige betydninger afhængigt at kontekst og kultur, og at flere ord kan have nogenlunde samme betydning. Derfor bør du lave en liste med relaterede søgeord, altså ord som har samme betydning eller er i samme boldgade som dine søgeord og anvende dem aktivt i dine tekster.  På den måde får du et mere varieret sprogbrug uden at gentage dig selv. 

Dine tekster til organisk indhold - alt det der ikke er forklædt som annoncering - bliver først og fremmest målt i forhold til den værdi, det skaber for læseren og den adfærd, som læserne har, når de interagerer med indholdet. Tommelfingerreglen er, at hvis læserne er glade - så er søgerobotterne det også og Google vil over tid honorere dig med en god placering i søgeresultatet.

Hvad definerer de gode søgeord?

Nogle søgeord er mere populære end andre. Populære søgeord kan potentielt give rigtig meget trafik til din side, men til gengæld er der også stor konkurrence om de bedste placeringer, på disse søgeord.

Et godt søgeord er både sigende for indholdet på din side og relevant for den intention der ligger bag en bruger søgning.

Gode søgeord har høj relevans for brugeren

Hvis ikke brugerne oplever relevans af den side de lander på efter en given søgning, vil de hurtigt klikke sig tilbage til søgeresultaterne, fremfor at forblive på siden og i sidste ende måske købe et produkt eller reagere på en CTA. Denne handling - at de gentagende gange vender tilbage til søgeresultatet uden at se andet indhold - kaldes for “pogo sticking”.

Pogo sticking er et direkte signal til søgemaskinerne om, at brugeren ikke har fundet relevans i indholdet på den side, de har besøgt.

Gode søgeord har bedre konverteringsrate

Der er en tydelig sammenhæng mellem længden af en søgeordsfrase og antallet af konverteringer på sitet. Jo længere søgeordsfrasen er, des højere er konverteringsraten.

Konvertering sker i det øjeblik, en besøgende foretager en bestemt handling på dit website eller i din webshop. En handling som du på forhånd har defineret som et mål.

Finder brugeren vej til din side og oplever, at indholdet matcher og giver de svar, som der i udgangspunktet blev søgt, er der stor sandsynlighed for, at der sker en konvertering og en ny kunde er inden for rækkevidde.

Relateret indhold