Forvaltnings­systemet Vores CISU

For CISU digitaliserer og automatiserer vi forretningsgange i et helt nyt forvaltningssystem - Vores CISU

Civilsamfund i Udvikling (CISU) er en medlemssammenslutning af mere end 270 folkelige danske organisationer, der alle er engageret i udviklingsarbejde – primært i udviklingslande. Formålet er at formidle nytænkende metoder til udvikling af civilsamfundsindsatser samt kapacitetsopbygning gennem kurser, rådgivning, netværk og online guides til medlemsorganisationerne.

Udover det kapacitetsopbyggende formål forvalter CISU ligeledes puljer bl.a. på vegne af Udenrigsministeriet, der yder økonomisk støtte til civilsamfundsindsatser, som understøtter folkeligt engagement og meningsfulde udviklingsresultater.

Opgaven

CISU stod overfor en kompleks digitaliseringsopgave. Der var - udover en sammenhængende digital infrastruktur - behov for et nyt forvaltningssystem, som kunne sikre sammenspil mellem organisationens mange foreskellige arbejdsopgaver. Over tid var der opstået en broget mængde af administrative systemer med forskellige interfaces og databaser, og netop derfor var der et stort behov for at harmonisere data og facilitere deling på tværs. Det var yderligere et ønske at skærpe datasikkerheden i det nye system.

Vores virkelighed ændrer sig hele tiden, og derfor er det fedt at have en samarbejdspartner som Illumi, der har et godt overblik over vores organisation og giver os kvalificeret modspil undervejs i udviklingsprocessen, hvilket i sidste ende giver os de bedste løsninger.

Helene Kannegaard, Forvaltningskonsulent hos CISU

Processen og samarbejdet

Fordi opgaven er kompleks, har vi valgt at arbejde med en visuel tilgang til løsningsbeskrivelsen. Med udgangspunkt i komplette wireframes for hele løsningen har vi gennem flere workshops vendt krav, ønsker og behov og herefter taget beslutning om den bedste løsningsmodel. Forløbet har været agilt, og vi har undervejs justeret og tilføjet nye features til løsningen i takt med, vi alle blev klogere på hinanden.

Illumi har stået for koordinering af henholdsvis drift, ERP-integration og specialudvikling i samarbejde med CISUs drifthus iAdvice og deres Navision-partner Inventio.it.

Samarbejdet med teamet har været både hyggeligt og meget professionelt. En af grunden til, at vi valgte Illumi var den agile procestilgangen, men også konceptet med at udviklerne tager sig af de følgende supportsager, hvilket giver stor tryghed for os og hurtig ekspedering af sagerne.

Helene Kannegaard, forvaltningskonsulent hos CISU

Forvaltningssystemet - Vores CISU

Vores CISU, er navnet på det webbaserede forvaltningssystem, vi har udviklet til CISU. Internt håndterer systemet alt lige fra ansøgninger til CISUs puljer og sagsbehandling af bevillinger til opfølgning og rapportering, så man sikrer, at de bevilgede midler forvaltes i overensstemmelse med formålet.

Systemet håndterer ligeledes medlemsorganisationernes tilmeldinger til kurser og rådgivninger.

Medlemsportal og selvbetjeningsunivers

Medlemsorganisationerne kan i Vores CISU hurtigt få et samlet overblik over deres aktiviteter gennem CISU. På deres individuelle dashboards kan de bl.a. se status på puljeansøgninger og forbrug, samt organisationens deltagelse i kapacitetsopbyggende aktiviteter.

Dataoprydning

Vi har harmoniseret og samlet data i nye databaser, så CISUs administrative medarbejdere kan trække de rapporter og statistikker, der er behov for på tværs af forretningsben og systemer.

Integration

Forvaltningssystemet er tæt forbundet til CISUs ERP-system, og vi har skabt en løsning, der giver medarbejderne adgang til automatiserede, sammenhængende dataflows og arbejdsgange.

ERP-integrationen fjerner således behovet for de mange manuelle arbejdsgange og indtastning af de samme data i flere forskellige systemer.

Med Vores CISU har vi fået et system, der hjælper os rigtig meget i vores hverdag. Efter en kort indkøringsfase er vi blevet hurtigere til at udføre de samme opgaver, simpelthen fordi systemet hjælper os til at gøre tingene smartere end før.

Helene Kannegaard, forvaltningskonsulent hos CISU

Mere om specialudviklede forretningssystemer

Vi udvikler forretningssystemer for virksomheder og organisationer inden for uddannelsessektoren, transport- og logistiksektoren, byggesektoren, serviceindustrien og mange flere.

Kundeprojekter

Vores kunder har fået nye markedsmuligheder, fordi vi sammen har skabt egenudviklede digitale platforme, der kan vokse sammen med forretningen, og som ikke besidder nogle af de snærende bånd, som mere standardiseret software kan være præget af.

Alle kundeprojekter