Livreddertårn på strand

TrygFonden Kystlivredning

Administrativt system hjælper TrygFonden Kystlivredning med at håndtere kritiske opgaver og skabe tryghed for de danske badegæster.

Livredder Paa Stranden med gummibåd i baggrunden

Special­udviklet planlægnings­system

TrygFonden Kystlivredning er navnet på den kystlivredningstjeneste, som hvert år stiller livreddere og livredningsmateriel til rådighed på strande rundt om i Danmark, med det formål at forbedre sikkerheden på badestrande og i havnebade. Hvert år bemander ca. 200 livreddere fra TrygFonden Kystlivredning 36 strande og havnebade. Der stilles høje krav til livredderne, som jævnligt bliver uddannet og certificeret efter internationale standarder.

TrygFonden Kystlivredning kontaktede os, fordi de havde brug for et fleksibelt og overskueligt planeringsværktøj, der kunne hjælpe med at skabe overblik over alle de opgaver, der er forbundet med at drive kystlivredningstjenesten.

Et overskueligt planlægnings­værktøj

I et godt samarbejde mellem Illumi, Dansk Svømmeunion og TrygFonden, har vi bygget et administrativt system, der samler mange forskellige arbejdsgange vedrørende planlægning, afvikling, certificering og kommunikation mellem Dansk Svømmeunion og de mange livreddere, der er tilknyttet tjenesten.

Systemet er webbaseret, og kan anvendes når en kystlivredder er på job via mobiltelefonen eller en tablet. I vores design har vi forsøgt at anerkende behovet for at skabe et hurtigt overblik og en nem adgang til kritiske informationer. Løsningen er derfor meget intuitiv at finde rundt i og uden unødig støj for brugerne.

Interfacet til administrative medarbejdere indeholder bl.a.

  • Brugerrettigheder
  • Vagtplanering
  • Godkendelse af vagtbytte
  • Oprettelse af arrangementer, træning og kurser
  • Godkendelse af timer forud for lønkørsel
  • Tilknytning af nye livreddere
  • Certificeringer

Interfacet for livredderne indeholder bl.a.

  • Anmodning om vagtbytte
  • Nyheder
  • Statistik på livreddende indsatser
  • Tilmelding til træning, kurser og andre aktiviteter
  • Overblik over egne vagter
Administrationsinterface for kystlivrednings vagtplanlægning
Administrationsinterface for kystlivrednings vagtplanlægning
login screen til kystlivredning
Ugeplanlægning - Kystlivredningens vagtplanlægning

Samarbejdet

Projektet har været dybt forankret i både Dansk Svømmeunion og TrygFonden. Vi har oplevet et godt samarbejde med projektteamet bestående af relevante deltagere fra begge parter. Tydelig kommunikation og klare aftaler om ansvar og beslutningskompetencer mellem de forskellige interessenter har været nøglen til succes i samarbejdet.

Som leverandør i et samarbejde mellem flere parter er det altid vores ambition at sikre, at vi, med den nye digitale løsning, imødekommer et solidt kompromis mellem de forskellige behov og ønsker – naturligvis med brugerne i fokus.

Billede af Henrik Møller

Vil du høre mere om løsningen, så kontakt

Kunderådgiver & partner

Henrik Møller

Kom med om bord

Vil du vide mere om hvad vi kan specialudvikle for dig, så kig med her