Martin Banasik

Supportansvarlig

Sådan hjælper jeg vores kunder

Jeg har i flere år arbejdet som IT-supporter, hvor jeg har erfaring med kunderelationer og nyder at være i kontakt med nye mennesker. I mit arbejde er jeg god til at få løst opgaver i fællesskab med mine kollegaer, men jeg kan også godt lide at have mine egne ansvarsområder.

Det ligger til min natur at være nysgerrig og altid at dygtiggøre mig, samt ikke at give op overfor svære problemstillinger. Som person betragter jeg mig selv som en holdspiller, der elsker udfordringer og som er vant til at have mange bolde i luften. Jeg har en positiv og seriøs tilgang til mit arbejde, og formår at bevare den positive energi, selv i travle perioder.

Bag om

Jeg bor lige udenfor Aarhus i Elev, som ligger i gåafstand til skoven og cykelafstand til vandet. Jeg elsker naturen og at begå mig i den, hvilket er derfor, min kæreste og jeg har valgt at bosætte os her. Her er der rig mulighed for mental afslapning, fisketure langs bredden ved Egå Engsø, når vejret er til det.

Jeg interesserer mig for madlavning og nyder at stå i køkkenet med min kæreste og afprøve nye spændende retter.

Kompetencer

Igennem min erfaring som IT-supporter og diplomingeniøruddannelse er jeg blevet klædt på med kompetencer inden for sundhedsvidenskab, software, hardware og projektarbejde – derudover har jeg lært at kunne omsætte den tekniske viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemstillinger for virksomheder.

Uddannelse

Jeg er uddannet IT-supporter og har en diplomuddannelse fra Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.