Troldtekt

Vi har designet og bygget en nøglefærdig Umbraco løsning, som skal understøtte den igangværende udvikling af Troldtekt som et internationalt anerkendt brand inden for akustikløsninger.

Siden 1935 har Troldtekt produceret akustikplader af naturmaterialet træ og cement udvundet fra den danske undergrund.

Troldtekt designer og udvikler ud fra et cradle to cradle koncept. Akustikpladerne produceres i Danmark af lokale materialer og under moderne, miljøskånsomme forhold.

Nøglefærdig løsning

Vi har designet og bygget en hel ny Umbraco CMS løsning, som skal understøtte den igangværende udvikling af Troldtekt som et internationalt anerkendt og foretrukket brand inden for akustikløsninger. Sitet er leveret nøglefærdigt med indhold og billeder.

Features

Billeder

I løsningen har vi haft stort fokus på de visuelle præsentationer med mange forskellige visninger og lightboxes.

Dynamisk forhandlerkort

Vi har implementeret en dynamisk kortvisning, hvor brugerne kan finde forhandlere over hele landet. Kortet er beriget med smarte animationer, filtreringsfunktion og et fritekst-søgefelt.

Dynamisk søgning på indhold i backoffice

Løsningen skaber overblik over det dybe indhold gennem særlige liste-moduler, som vi i Umbraco Backoffice har beriget med en særlig søgefunktionalitet, så redaktørerne let kan søge og vælge indhold til en liste baseret på søgeord, tags, kategorier mm.

Flere sprogversioner

Troldtekt har pt 5 sprogversioner. Vi har haft fokus på at sikre korrekt indeksering – både på interne søgninger samt webbaserede søgemaskiner som Google og Bing.

Flere parter i samarbejdet

I udviklingen af løsningen har vi samarbejdet med kommunikationsbureauet Publico og det digitale marketingbureau Kendskab.

I leverancer hvor vi samarbejder med kundens eksterne partnere er det altid vores mål at sikre, at vi med den nye digitale løsning, imødekommer et solidt kompromis mellem de forskellige behov og ønsker, der måtte være mellem interessenterne - naturligvis med brugerne i fokus!