ecommerce.jpg

Webshops

En succesfuld webshop kræver langt mere end gode billeder og konkurrencedygtige priser. Den skal understøtte og sikre kunderejsen helt frem til kassen

eCommerce er kommet for at blive – forbrugerne elsker at sidde hjemme i stuen, i bussen eller i frokostpausen og køber forbrugsvare på nettet. Derfor er der også flere og flere virksomheder, som vælger at tilbyde kunderne at købe gennem en webshop.

Tendenser inden for eCommerce

Mobileshopping er i vækst og lige nu flytter eCommercebrugerne sig i hastigt tempo over på de mobile enheder, og den tendens vil formentligt fortsætte nogen tid endnu. Derfor er det vigtigt, at din eCommerceløsning først og fremmest er udviklet til at skabe indbydende shoppingoplevelser på mobile enheder.

Social Media Shopping

Når vi har mobilen i hånden, er det først og fremmest de sociale medier vi brug tid på. Derfor ser vi også en tendens til, at shopping bliver en mere og mere integreret del af brugeroplevelsen på de sociale medier. Vi bruger enorme mængder af tid på at søge inspiration på fx Instagram og Pinterest, og derfor gør mange online shops det muligt for forbrugerne at shoppe direkte fra den sociale platform.

Abonnementsshopping

Vi har gennem de sidste par år set en markant stigning i udvalget af produkter og services, der kan købes gennem et løbende abonnement - eller Subscription eCommerce som begrebet også kaldes. Det er efterhånden blevet en milliardforretning, og der er ikke grænser for, hvad du som forbruger kan købe gennem et abonnement – alt fra strømper, måltidskasser til barberblade og magasiner. Læs mere om abonnementsløsninger

Flere brands – flere shops

Over tid er det naturligt at udvide forretningen med fx flere produktsortimenter eller brands. I takt med at sortimentet stiger øges også behovet for at kunne målrette markedsindsatsen mod specifikke segmenter og imødekomme brugernes unikke behov og interesser.

Det stiller krav til dig og din webleverandør i forhold til at sikre, at den eCommerce platform, du investerer i, har de funktionaliteter, der er brug for både i dag og i fremtiden, når din forretning forhåbentligt vokser.

Udvalgte features i vores eCommerce løsninger

  • Flere shops i samme løsning
  • Individuel sprogversionering af hver shop
  • Individuelt købsflow og design til hver shop
  • Personalisering til hver enkelt besøgende
  • God understøttelse af SEO-aktiviteter
  • Kampagnemuligheder

B2B webshops

På mange områder er der stor forskel på ehandel med privatpersoner og ehandel med virksomheder.

B2B kunder er ofte mere loyale og køber større mængder ad gangen. Beslutningsprocessen er ofte længere, og behovet for relevant information undervejs i beslutningsprocessen er ligeledes ofte større. Der kan også være branchespecifikke kutymer og aftaler om fx rabatter og dekorter, som din webshop skal understøtte.

B2C webshops

På B2C markedet er der andre købsmotiver og forventninger. Differentieret fragt, rabatmuligheder og vouchers, er blot nogle af de forventninger, vi som forbrugere har til butikkerne, når vi handler online. Beslutningsprocessen på B2C er for det meste forholdsvis kort og behovet for et godt marketing-setup langt større for at sikre hurtigt genkøb.

Webshoppens formål er at skabe den bedste købsoplevelse for lige præcis din målgruppe, og derfor bør du kritisk forholde dig til om en given eCommerceplatform er bygget på en måde, så du imødekommer dine brugeres behov, hvad enten de er på B2B, B2C eller B2G markedet.

Når der er forskel på, hvordan forskellige eCommerce virksomheder performer, har det ikke altid noget med produktet at gøre. I langt højere grad handler det oftere om webshoppens evne til at motivere til køb og sikre afslutning af køb. Sagt på en anden måde handler det om den rigtige kombination af brugerinteraktion og brugeroplevelse, og din kommende løsning skal understøtte dette fokus.

Webshop platformen skal være fleksibel og kunne tilpasses din forretningen – ikke omvendt.

Valg af website- og webshop platform

  • Den rigtige webshopplatform skal være langtidsholdbar. Den skal imødekomme dine nuværende behov, men også være i stand til at udvikle sig sammen med forretningen og fortsat bidrage til en solid vækst.
  • En god webshopoplevelse hænger for mange brugere sammen med oplevelsen af, om shoppen er et trygt og sikkert sted at handle. Derfor skal du vælge et shopsystem med et anerkendt sikkerhedsframework - særligt omkring betalingsflowet.
  • Din webshopløsning skal have et brugervenligt interface, så du let kan arbejde med dine produkter. Løsningen skal indeholde en god indholdsstruktur, let opsætning af filtre og sorteringsmuligheder og på den måde minimerer den tid, det tager for brugerne at finde et produkt og købe det.
  • Vi anbefaler ofte en løsning, der giver dig mulighed for at arbejde integreret med både content og produkter, fordi det medvirker til et øget salg og et styrket brand.
  • En webshop er kun et aktiv i det sekund brugerne besøger den. Derfor skal du vælge en løsning der spiller sammen med dit øvrige digitale marketing setup, så du lettere kan tiltrække nye og fastholde eksisterende kunder.

Valg af ecommerce bureau

Som dit eCommercebureau er det netop ved at dykke ned i din forretnings nuværende og kommende behov, at vores løsningsarkitekter starter dit eCommerceprojekt op. Vi har hjulpet mange virksomheder med at opbygge en ny stærk webshopløsning, netop fordi den løsning de havde, ikke understøttede de strategiske mål om at skabe en stærk brandplatform og en god brugeroplevelse for kunden. 

Er du i tvivl om dit valg af eCommerce løsning, så kontakt Søren Rysgaard Madsen og få et ærligt input.

Se kundernes shopløsninger

Andet relateret indhold