Snapchat.jpg

På Snapchat?

Med 191 millioner daglige brugere, bør du måske overveje at medtage Snapchat i din SoMe-strategi

Hvad er Snapchat?

Snapchat er en ”Photo messaging app”, hvor du kan sende billeder og korte videoer med tekst og lyd, kaldet ”Snaps”, igennem. Til forskel fra videoer på Facebook bliver 80% af indholdet på Snapchat afspillet med lyd, hvor det på Facebook er langt de færreste. Billeder og og videoerne, kan vises én, og forsvinder efter at brugeren har set dem, med mindre de er tilføjet din historie, hvor de er tilgængelig i 24 timer.

Et medie uden filter

Snapchat er et mere privat medie sammenlignet med f.eks. Facebook og Instagram, og vennelisten er derfor ikke så lang. Det betyder også, at der bliver produceret mere indhold på Snapchat end de øvrige medier i og med at brugeren selv kan bestemme, hvem der skal se indholdet. Indholdet er til gengæld helt uden filter og gengiver reelle øjebliksbilleder af brugernes hverdag. Snapchat er nok det sociale medie, der bedst udstiller dig som et helt almindeligt menneske eller en ’almindelig’ virksomhed. Det giver dig mulighed for at dele personlige stunder og give følgere et indblik i din virksomhed indefra.

”Snapchat kræver langt mere holdning, grimhed, kant og humor for at fange brugerne opmærksomhed og få dem til at engagere sig med indholdet af din snap”

Snapchat Facts

  • 191 millioner bruger Snapchat dagligt
  • Der sendes 3.5 milliarder snaps om dagen
  • 301 millioner bruger Snapchat månedligt
  • En daglig bruger er aktiv gennemsnitligt 18 gange om dagen
  • 35% bruger mediet, fordi indholdet forsvinder
  • 30% bruger mediet, fordi deres forældre ikke gør

Læs her, hvad du bør overveje, før du begynder at snappe

Snapchat er primært de unges medie, så vil du på snappen må du være ung med de unge!

Nu tænker du måske, at det er nogle dage siden din målgruppe var teeanagere, og det derfor ikke er relevant for dig at bruge annoncekroner og tid på at snappe, men udviklingen går stærkt og medio 2017 var 50% af brugeren over 25 år. Derfor bør du læse videre her, og få mere indblik i, hvad medie måske kan gøre for dig og din virksomhed.

Det handler ikke om alder, men om adfærd

Som nævnt er Snapchat et medie helt uden filter og brugerne anvender derfor i høj grad mediet med selvironi og humor og uden at ’barbieficere’ billederne, som fx i den mere iscenesatte Instagram version. Det er ikke enten eller – din målgruppe kan godt både være Instagram og Snapchat brugere, men du skal være opmærksom på, at Snapchatmediet understøtter nogle helt andre motiver for at være tilstede end fx Facebook og Instagram.

Med en Snap kommer man ind et helt andet sted i modtagernes bevidsthed end med et Instagram- eller Facebookopslag, hvilket både er en udfordring og en spændende mulighed for at skabe netop det engagement hos målgruppen, som kan være svær at opnå via de andre sociale medier.

En anden væsentlig forskel fra andre sociale medier er, at man på Snapchat er hjemløs, forstået på den måde, at man ikke har en profilside, som hjem for sit indhold. Indholdet lever maksimalt 24 timer i offentligheden, hvorefter det ikke længere er tilgængeligt.

Snapchat kræver langt mere holdning, grimhed, kant og humor for at fange brugerne opmærksomhed og få dem til at engagere sig med indholdet af din snap

Hvad skal vi snappe?

Hvis du skal tænke for længe på det svar, vil din virksomhed sandsynligvis ikke få stor succes af Snapchat.

En snap afspejler, hvem man er som person, virksomhed eller organisation. Den afspejler, holdninger, kultur og identitet – med andre ord – den afspejler dit brand. Derfor er det heller ikke svært at lave en Snapchatstrategi. Udfordringen er at finde de personer, som kan producere underholdende, spontant og kreativt indhold. Det er ikke en disciplin, som er nem at lære, så overlad det til de unge, som alligevel er aktive brugere af mediet.

Relateret indhold